Andrej Gromyko, 18.7.1909-2.7.1989, sovjetisk politiker. Gromyko kom i den sovjetiske udenrigstjeneste i 1939 og blev i 1943 ambassadør i USA. I den egenskab medvirkede han ved de vigtige konferencer i Teheran, Dumbarton Oaks, Jalta og Potsdam i slutfasen af 2. Verdenskrig. Gromyko deltog i stiftelsen af FN, hvor han var Sovjetunionens faste repræsentant indtil 1949, da han blev 1. viceudenrigsminister. I 1957 blev han udenrigsminister og beholdt posten indtil 1985 i kraft af sin store politiske tilpasningsevne. Gromyko fik i 1973 sæde i Politbureauet, hvor han formodentlig spillede en central rolle ved valget af Gorbatjov til generalsekretær i 1985. Han mistede dog meget af sin indflydelse, da han kort efter blev erstattet som udenrigsminister af Eduard Sjevardnadze. I stedet overtog Gromyko posten som formand for Den Øverste Sovjets Præsidium, dvs. som formelt statsoverhoved. Han trak sig i 1988 tilbage fra denne post og sædet i Politbureauet og blev kort før sin død fjernet fra Centralkomitéen som led i Gorbatjovs udrensning af partiapparatet.