Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Aleksej Kosygin

Oprindelig forfatter Pape Seneste forfatter Lars Peder Poulsen-Hansen

Aleksej Kosygin, 20.2.1904-18.12.1980, sovjetisk politiker, ministerpræsident 1964-80. Kosygin gjorde hovedsagelig karriere i det sovjetiske statsapparat, hvor han fra 1930'erne havde en række ministerposter, bl.a. som viceministerpræsident 1940-53 og 1957-64, ministerpræsident i Den Russiske Republik 1943-46, finansminister og formand for Gosplan. Desuden var han medlem af Partipræsidiet (Politbureauet) 1948-53 og 1960-80. Ved Khrusjtjovs fald i 1964 dannede Kosygin og Leonid Brezjnev det nye lederteam som hhv. regerings- og partichef, idet Brezjnev dog efterhånden gjorde sig til eneste topfigur. Med den såkaldte Kosyginreform fra 1965 søgte Kosygin at reformere planøkonomien ved at gøre planlægningen mere rationel og give virksomhederne større selvstændighed. Reformen stødte på bureaukratisk modstand og løb ud i sandet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Pape: Aleksej Kosygin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110489