Aleksandrov

Aleksandrov er som almindelig bosættelse, selo, nævnt fra midten af 1300-tallet. Status af sloboda fik bosættelsen, da zar Ivan 3. i 1504 testamenterede den til sønnen Vasilij (3.).

Ordet sloboda menes at være beslægtet med svoboda 'frihed', hvormed der kunne menes skattefrihed for den gruppe af mennesker, som beboede en sådan sloboda. I Aleksandrovskaja Slobodas tilfælde har det været tjenestefunktioner for storfyrsten og zaren i 1500-tallet.

Vasilij 3. lod en italiensk arkitekt opføre flere palæer og kirker. Arkitekten var også virksom i Moskva og kendt under navnet Aleviz Novyj. Det er omdiskuteret, om han er identisk med den venetianske billedhugger Alvise Lamberti da Montagnana, der samarbejdede med Pietro Lombardo.

Vasilijs enke, Jelena Glinskaja, lod området omkring befæstede voldgrave og træpalisader, der siden blev udskiftet med stenmure. For deres søn Ivan 4. den Grusomme blev Aleksandrovskaja Sloboda i særlig grad en yndet residens.

Det var til Aleksandrovskaja Sloboda og ikke Moskva, som det sommetider ses anført, at rigsråd Jakob Ulfeldt ankom i 1578 i spidsen for et stort dansk gesandtskab. Rejsen var gået gennem områder, der var lagt øde dels som følge af den Livlandske Krig, dels på grund af opritjnikernes hærgen i det område, gesandtskabet måtte igennem. Rejsen havde været ekstremt strabadserende, og der blev også undervejs lagt hindringer i vejen for danskerne. At mødet skulle foregå i Aleksandrovskaja Sloboda og ikke Moskva skyldtes, mente Ulfeldt, at den lå mere beskyttet mod angreb fra krimtatarerne. Moskva havde da også været udsat for et alvorligt angreb fra disse i 1571.

De pågående forhandlinger skulle i almindelighed forbedre forholdet mellem de to lande, og man skulle forsøge at løse problemerne med grænseforholdene mellem Norge og Moskvastaten op mod Ishavet.

Forhandlingerne forløb ikke godt for Jakob Ulfeldt, der blev stærkt kritiseret ved hjemkomsten for at have givet alt for mange indrømmelser, så den danske konge, Frederik 2., nægtede at ratificere traktaten. I den apologi, Ulfeldt efter hjemkomsten skrev, får man indtryk af, at han havde ladet sig intimidere af zar Ivan, hvilket øjensynligt var en taktik, Ivan generelt brugte.

Ulfeldts apologi blev siden posthumt udgivet. Den giver et interessant indblik i såvel rejsen til og fra Aleksandrovskaja Sloboda som opholdet dér under forhandlingerne. Det gælder i endnu højere grad den noget større, men endnu uudgivne beskrivelse, som Ulfeldts medbragte præst har efterladt sig, og som var kilde for Ulfeldts skrift.

Den moderne by, der ligger med centrum et par kilometer vest for Aleksandrovskaja Sloboda, ville næppe have haft leksikal betydning, hvis det ikke var for slobodaens arkitektoniske ensemble. I 1778 fik Aleksandrov bystatus, og med denne ændring forsvandt de privilegier, som var knyttet til den status, bosættelsen tidligere havde haft.

Aleksandrov ligger i agrart domineret landområde. Derfor var det vigtigt for byens vækst, at jernbanen mellem Moskva og Jaroslavl i 1870 blev ført gennem byen, hvorved denne også senere blev forbundet til Den Transsibiriske Jernbane. Byen indgår nu i Den Gyldne Ring, som består af en række seværdige middelalderbyer nordøst for Moskva.

• sloboda
• opritjnina
• Jakob Ulfeldt
• Vladimir (byen)