Andrej Kozyrev er en russisk politiker, udenrigsminister 1990-96. Kozyrev er uddannet diplomat og historiker. Efter en karriere i Udenrigsministeriet blev han udenrigsminister i oktober 1990. Som sådan kom han til at repræsentere den vestorienterede udenrigspolitik i præsident Jeltsins første præsidentperiode, og han opbyggede et personligt tillidsforhold til kolleger i Vesten. Medlem af Dumaen 1993-1999 som løsgænger.