Faktaboks

Zviad Gamsakhurdia

Zviad Konstantines dze Gamsakhurdia

Født
31. marts 1939, Tbilisi
Død
31. december 1993, Dzveli Hibula i Svanetien
Ritzau/Scanpix
Zviad Gamsakhurdia afgiver sin stemme ved folkeafstemningen om Georgiens uafhængighed fra Sovjetunionen den 31. marts 1991. Senere samme år blev Sovjetunionen opløst. Bag ved Gamsakhurdia og på stemmeurnen ses det georgiske flag, der blev anvendt mellem 1991 og 2003.
Ritzau/Scanpix
Af /Zviad Gamsakhurdia i 1991.

Zviad Gamsakhurdia var en georgisk forfatter og politiker, som blev det uafhængige Georgiens første præsident efter Sovjetunionens opløsning i 1991.

Gamsakhurdia, som tilhørte det mingrelske mindretal, blev i Sovjettiden forfulgt som dissident. Fra 1989 var han leder af den nationalistiske bevægelse Det Frie Georgiens Runde Bord. Kort efter blev han valgt til parlamentsformand og proklamerede i 1991 Georgiens uafhængighed; samme år valgtes han til landets første præsident.

Gamsakhurdias nationalistiske og autoritære politik bragte ham på kant med de ikke-georgiske mindretal og med store dele af det øvrige samfund. Han blev bl.a. kritiseret for at have isoleret Georgien og for at indskrænke de politiske og de borgerlige rettigheder.

Gamsakhurdia blev ved årsskiftet 1991/92 fordrevet fra hovedstaden Tbilisi, og døde senere under uopklarede omstændigheder, men sandsynligvis for egen hånd. Han blev efterfulgt som præsident af Sovjetunionens sidste udenrigsminister, Eduard Sjevardnadze.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig