Faktaboks

Dmitrij Medvedev
Født
14. september 1965, Leningrad (Rusland)
Dmitrij Medvedev i 2015.
Dmitrij Medvedev fotograferet i 2015.
Af .
Licens: CC BY 4.0

Dmitrij Medvedev er en russisk politiker, som længe var nært knyttet til Ruslands præsident Vladimir Putin. Han var stabschef i præsidentadministrationen 2003-2005, vice-premierminister 2005-2008, Ruslands præsident 2008-2012, premierminister fra 2012-2020 og har siden 2020 fungeret som viceformand for landets Nationale Sikkerhedsråd. Siden 2012 har han desuden beklædt posten som formand for Vladimir Putins parti Forenet Rusland.

Dmitrij Medvedevs baggrund og tidlige karriere

Medvedev er født og opvokset i er født og opvokset i Leningrad (det nuværende Sankt Petersborg). Han er uddannet jurist fra Leningrads Statsuniversitet, hvorfra han også har en ph.d.-grad i civilret.

På universitetet mødte han den kendte prodemokratiske reformpolitiker Anatolij Sobtjak. I 1988 var han kampagneleder for Sobtjak, da denne sikrede sig et sæde i den såkaldte Folkekongres, som Sovjetunionens leder Mikhail Gorbatjov havde etableret som led i sin perestrojka-politik. I juni 1991 blev Sobtjak også valgt som borgmester i Leningrad, der i september samme år skiftede navn til Sankt Petersborg. Medvedev fik ansættelse som hans rådgiver og var samtidig indtil 1996 juridisk ekspert for borgmesterkontorets komité for udenrigsforbindelser. I denne periode arbejdede han tæt sammen med den senere præsident Vladimir Putin, som var hans daglige chef og mentor.

Samtidig underviste Medvedev på Sankt Petersborgs Statsuniversitet og var juridisk konsulent for en lokal tømmervirksomhed, som senere blev Ruslands største. Han opbyggede i denne periode en anseelig formue.

I Putins inderkreds

Da Boris Jeltsin trådte tilbage nytårsaften 1999, blev han efterfulgt af Vladimir Putin, som til sin præsidentadministration straks tilkaldte en række bekendte og tidligere fortrolige fra sin tid i Sankt Petersborg, heriblandt Medvedev. Putin udpegede ham som vicechef i administrationen med ansvar for monitorering af den eksisterende stab samt screening af nyansatte kandidater.

I de efterfølgende år var han Putins mest betroede mand, hvilket også resulterede i yderligere politisk ansvar. I 2000 blev Medvedev således formand for direktørrådet i Gazprom, hvor han – bortset fra en kortere periode fra 2001 til 2002 – sad indtil 2008 og bidrog til at sikre Putins kontrol med den store statsvirksomhed, som senere blev en vigtig brik i præsidentens indenrigs- og udenrigspolitik.

I 2003 blev Medvedev leder af præsidentadministrationen, og i 2005 blev han 1. viceministerpræsident med særligt ansvar for gennemførelsen af Putins prestigeprojekter vedrørende velfærdsforbedringer på sundheds-, bolig-, uddannelses- og landbrugsområdet. Dette gjorde ham til en kendt og bredt vellidt person i offentligheden.

Ruslands præsident – Putins ’stand-in’

I 2007 stod Putin over for en udfordring: Ifølge forfatningen kunne han kun sidde to perioder som præsident. Flere forskellige opfindsomme løsninger på, hvordan præsidenten kunne fastholde magten, havde været på bordet. Men i efteråret 2007 blev det klart for inderkredsen omkring Putin, at præsidenten ønskede, at Medvedev midlertidigt skulle overtage posten, og at Putin så i mellemtiden skulle være premierminister. Andre kandidater til posten som Putins stand-in, som eksempelvis forsvarsminister Sergej Ivanov, havde også været i spil. Men i opinionsmålinger lå Medvedev langt foran andre mulige kandidater i popularitet.

I december 2007 satte Putin alle kræfter ind til fordel for Medvedevs kandidatur til præsidentvalget i marts 2008. De to stod side om side på valgplakater, og Medvedev bedyrede igen og igen, at en stemme på ham var en stemme på et ligeværdigt samarbejde med Putin. Medvedev vandt valget, som langtfra var frit og fair, med 70 % af stemmerne.

Da Medvedev overtog præsidentposten, blev Putin i stedet premierminister og "accepterede" samtidig formandsposten for magtpartiet Forenet Rusland. De følgende fire år er ofte blevet karakteriseret som et tandemstyre. Men det var altså fortsat Putin, der svingede taktstokken og blev betragtet som Ruslands stærke mand, til trods for at præsidentposten ifølge den russiske forfatning er – og også dengang var – langt mere magtfuld end premierministerposten.

Medvedev blev ofte anset som en mere liberal og reformivrig figur end Putin. Han talte om at modernisere Rusland og bekæmpe korruption. Som præsident gennemførte han da også visse reformer, bl.a. af politiet, og han indførte lovgivning og oprettede agenturer, som skulle mindske korruptionen. Men der var fortsat langt mellem de reelle ændringer af det russiske samfund. Enten ønskede Medvedev ikke for alvor at implementere sin moderniseringsdagsorden, eller også blev han bremset heri af Putin og dennes støtter, som var placeret overalt i det russiske politiske system og begrænsede Medvedevs manøvrerum.

Meget sigende fik Medvedev som noget af det første i november 2008 gennemført en ændring af forfatningen, så præsidentperioden blev forlænget fra fire til seks år. Dog ville ændringen ikke gælde for Medvedev selv, men først fra og med den næste præsident, som alle regnede med skulle være Putin.

Udenrigspolitisk videreførte Medvedev også umiddelbart Putins linje, der søgte at styrke Rusland på den internationale scene og inddæmme NATO's udvidelser mod øst. Blot tre måneder efter at have tiltrådt præsidentposten kastede Medvedev Rusland ud i en lynkrig mod Georgien i august 2008, angiveligt for at ’beskytte borgerne’ i de georgiske udbryderrepublikker Sydossetien og Abkhasien mod ’etnisk udrensning’ fra georgisk side; se Georgiens historie efter 1991. Rusland nedkæmpede uden problemer det georgiske militær, og først da russiske tanks befandt sig tæt på hovedstaden Tbilisi, trak russerne sig tilbage. Medvedev anerkendte efterfølgende de to udbryderrepublikkers selvstændighed. I realiteten har de dog lige siden været underlagt fuld russisk kontrol.

Til trods for krigen i Georgien forsøgte Medvedev og den nyvalgte amerikanske præsident Barack Obama at forbedrede det ramponerede russisk-amerikanske forhold. I 2009 erklærede man under stor fanfare en genopretning af forholdet. Men uoverensstemmelserne varede ved til trods for enkelte succeser såsom underskrivelsen af atomvåben-nedrustningsaftalen Ny START i marts 2010 (se strategisk nedrustning) og Medvedevs accept af FN-resolutionen, som legitimerede et flyveforbud over Libyen under det arabiske forår. Et forbud, som blev afgørende for Libyens leder Muammar Gaddafis fald. I sidstnævnte tilfælde handlede Medvedev angiveligt på egen hånd, stik imod Putins ønsker.

Fra præsident til premierminister

I september 2011 pegede Medvedev som ventet på Putin som sin efterfølger i præsidentembedet. Putin vandt sikkert valget, og dagen efter dennes indsættelse i maj 2012 godkendte Dumaen som ventet den afgåede præsident til at overtage posten som Ruslands nye premierminister. Yderligere overtog Medvedev posten som partiformand i Forenet Rusland, som til trods for en komfortabel sejr i det langtfra demokratiske parlamentsvalg i december 2011 ikke nød stor popularitet blandt russerne.

Medvedev sad på premierministerposten indtil 2020, og i takt med at Putin koncentrerede magten i løbet af 2010’erne, udviklede Medvedev sig til noget nær en statist i præsidentens politiske spil. Loyalt udførte han Putins direktiver, mens han fortsat spillede rollen som regimets liberale ansigt udadtil.

I 2017 blev Medvedev omdrejningspunkt for omfattende demonstrationer i særligt Moskva. Oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj (f. 1976) og hans Antikorruptionsfond offentliggjorde i marts en undersøgende dokumentarfilm med titlen Kald ham ikke Dimon, som detaljeret redegjorde for, hvordan Medvedev i sin tid i toppen af russisk politik havde begået underslæb for i omegnen af ti milliarder kroner. Medvedevs liberale image var da endegyldigt smadret, og hans popularitet blandt russerne faldt drastisk.

Da Putin ved valget i 2018 genvandt præsidentposten, valgte han ikke desto mindre i første omgang at genudnævne Medvedev som premierminister. Sandsynligvis havde Putin brug for Medvedev til at tage skylden for gennemførelsen af en dybt upopulær pensionsreform. Uden forudgående diskussion i offentligheden annoncerede Medvedev således i sommeren 2018, at pensionsalderen skulle hæves med fem år for mænd og otte år for kvinder. Igen var Medvedev – og nu også Putin – omdrejningspunktet for omfattende protester. Som den gode zar trådte Putin ind og gav nogle indrømmelser, bl.a. i relation til pensionsalderen for kvinder. Medvedev skrabede nu bunden i offentlige opinionsundersøgelser med en opbakning til den siddende premierminister, der ikke var set lavere siden de tumultariske 1990’ere.

Fra due til høg

Først i marts 2020 afsatte Putin Medvedev og udnævnte ham i stedet til viceformand for Ruslands Nationale Sikkerhedsråd. Medvedevs magt i Putins inderkreds var herefter kraftigt svækket.

Da Putin invaderede Ukraine i februar 2022 og regimet blev endnu mere autoritært og nationalistisk-patriotisk i sin ideologi, blev Medvedevs politiske overlevelse yderligere truet. Sandsynligvis som et forsøg på at fastholde sin position skiftede Medvedev nu endegyldigt image fra liberal due til konservativ og aggressiv udenrigspolitisk høg. Under krigen har han gentagne gange leveret voldsomme udtalelser i medierne med åbenlyse trusler rettet mod Vesten og Ukraine.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (2)

skrev Anders Kjems Petersen

Jeg ved ikke, hvor troværdigt det er, når Lex.dk's annonce staver medvedev med lille m?

https://duckduckgo.com/?q=dmitrij+medvedev&ia=web

I øvrigt burde navnet i billedteksten i artiklen vel også skrives med dansk transskription?

I øvrigt tak.

Med venlig hilsen
Anders Kjems Petersen

svarede Adam Hyllested

Mange tak for kommentaren. Navnet skal naturligvis staves på samme måde over det hele, og det er nu rettet i billedteksten. Besked er givet videre angående annoncen. Bemærk i øvrigt, at ikke alle artikler inden for dette område er opdateret for nylig; vi er i gang med en større indsats for at få det gjort.
Venlig hilsen fra redaktionen

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig