Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Valdis Zatlers

Oprindelig forfatter LP-H Seneste forfatter Redaktionen

Valdis Zatlers, f. 22.3.1955, lettisk politiker, præsident 2007-11. Zatlers er uddannet som ortopædkirurg i Riga i 1979 og har gjort karriere som sådan inden for det lettiske sundhedsvæsen. I 1994 blev han direktør for Letlands Ortopædiske Hospital og 1998 formand for dets bestyrelse, hvilket han var indtil 2007. I 1996 deltog han i oprydningen efter katastrofen ved atomkraftværket i Tjernobyl i Ukraine. Indtil kort før præsidentvalget var Zalters så godt som ukendt i den brede offentlighed, og han er ikke tilknyttet noget parti. Ved sin tiltræden erklærede han at ville arbejde på at overvinde splittelsen i samfundet mellem letter og russere. I 2011 tabte han valget til Andris Bērziņš, som blev ny præsident. Han dannede derpå Reformpartiet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Peder Poulsen-Hansen: Valdis Zatlers i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=183919