Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Leonid Kravtjuk

Oprindelige forfattere LP-H og TP Seneste forfatter Lars Peder Poulsen-Hansen

Leonid Kravtjuk, f. 10.1.1934, ukrainsk politiker, Ukraines præsident 1991-94. Efter augustkuppet 1991 brød Kravtjuk med Kommunistpartiet og slog herefter ind på en konsekvent kurs for Ukraines selvstændighed. Sammen med Ruslands Boris Jeltsin og Hvideruslands Stanislau Sjusjkevitj (f. 1934) opløste Kravtjuk i december 1991 Sovjetunionen og grundlagde SNG. Som præsident støttede Kravtjuk en meget nationalistisk kurs, ikke mindst i forholdet til Rusland. I 1996 stiftede Kravtjuk Det Forenede Socialdemokratiske Parti, der fik 6% af stemmerne ved parlamentsvalget i 2002. Kravtjuk blev formand for partiets parlamentsgruppe. Ved præsidentvalget i 2004 støttede partiet Viktor Janukovitj. Ved parlamentsvalget i 2006 fik den blok, partiet indgik i, kun 1% af stemmerne og ingen mandater.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Peder Poulsen-Hansen, Thomas Petersen: Leonid Kravtjuk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110799