Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jevgenij Primakov

Oprindelige forfattere LP-H og TP Seneste forfatter Redaktionen

Jevgenij Primakov, 29.10.1929-26.06.2015, sovjetisk og russisk politiker, født i Kiev, opvokset i Tbilisi og medlem af det sovjetiske kommunistparti i 1959. Som ung arbejdede Primakov som Mellemøstkorrespondent for partibladet Pravda. Primakov blev senere uddannet som historiker med speciale i mellemøstlige forhold og var 1991-96 chef for Sovjetunionens, senere Ruslands Ydre Efterretningstjeneste, en del af KGB. I 1996 blev han udenrigsminister, og i forbindelse med finanskrisen i aug.-sept. 1998 blev han med bred politisk opbakning regeringsleder. Primakov har stået for en politik, der lægger stor vægt på Ruslands nationale interesser og dets historiske traditioner. Han blev dog afskediget af præsident Jeltsin allerede i maj 1999. 1999-2003 var han medlem af Dumaen for partiet Fædrelandet – Hele Rusland, og 2001-11 var han formand for den vigtige interesseorganisation Ruslands Handels- og Industrikammer.

/p[3]/span, line 1, column 10: EOF expected

Annonce