Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dzhokhar Dudajev

Oprindelig forfatter TP Seneste forfatter Lars Peder Poulsen-Hansen

Dzhokhar Dudajev, 15.4.1944-21.4.1996, tjetjensk officer og politiker, præsident i Tjetjenien fra 1991. Dudajev var den første sovjetiske general af tjetjensk oprindelse. I 1990 tog han sin afsked og gik ind i politik. Som nyvalgt præsident erklærede han i november 1991 Tjetjenien for uafhængigt. Rusland nægtede dog at anerkende dette og invaderede i december 1994 landet mhp. at tvinge det tilbage i Den Russiske Føderation. I april 1996 dræbtes Dudajev ved et russisk raketangreb og fik dermed martyrstatus; selvom mange var politisk uenige med ham, blev hans stejle holdning over for russerne et symbol på tjetjenernes sammenhold.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thomas Petersen: Dzhokhar Dudajev i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=66969