Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Aleksandr Lukasjenko

Oprindelig forfatter TP Seneste forfatter Redaktionen

Aleksandr Lukasjenko, f. 30.8.1954, hviderussisk politiker, Hvideruslands præsident fra 1994. På baggrund af et formandskab i parlamentets antikorruptionskomité blev Lukasjenko med stort flertal valgt til præsident i 1994. Han kom i konflikt med parlamentet og udskrev og vandt i 1996 en folkeafstemning, der forlængede hans embedsperiode og ændrede forfatningen. Derefter opløste han parlamentet og erstattede det med et tokammerparlament, der ikke fik nogen reel indflydelse.

Lukasjenko har søgt økonomisk og sikkerhedspolitisk samarbejde med Rusland, hvilket i 1996 resulterede i en union. Unionens realisering er dog trukket i langdrag pga. hans manglende reformlyst og manglende respekt for demokratiske spilleregler og politiske og borgerlige rettigheder.

I 1997 lod Lukasjenko et nyt tokammerparlament danne. Den nye forfatning giver præsidenten vide beføjelser, deriblandt retten til at regere via dekreter og til at udpege medlemmer af Overhuset. Denne udvikling øgede det internationale pres på Lukasjenko, og Hviderusland er blevet stadig mere isoleret. Tidligt i 1997 besluttede Europarådet således at suspendere landets observatørstatus, og både EU og OSCE indledte et tæt samarbejde med oppositionen. For Lukasjenko synes integrationen med Rusland dog vigtigere end forholdet til Vesten, og han har fortsat sine bestræbelser på at styrke unionen mellem de to stater. I Rusland fornemmes imidlertid stigende uvilje mod Lukasjenkos styre, og unionens fremtid synes derfor usikker. Ved både parlamentsvalget i 2000 og præsidentvalget i 2001 blev oppositionen udsat for omfattende chikane.

Annonce

Lukasjenko vandt valget i 2001 med 76% af stemmerne. Siden da har han i kraft af sin kontrol med medierne givet næring til en personkult, og han er utvivlsomt landets mest populære politiker. Ved en folkeafstemning i 2004 fik han støtte til at blive på præsidentposten i mere end to perioder. Han har siden undladt at gennemføre politiske og økonomiske reformer, og der sker konstante krænkelser af menneskerettighederne. Dette har sammen med hans antivestlige holdning gjort ham og landet stadig mere isolerede i omverdenen og givet ham tilnavnet "Europas sidste diktator".

I marts 2006 vandt han med 83% af stemmerne præsidentvalget over oppositionens modkandidat Aleksandr Milinkevitj, der kun fik 6%. OSCE kunne dog ikke anerkende valget.

Aleksandr Lukasjenko gentog bedriften ved præsidentvalget i 2010, omend hans sejr med 79,1% af stemmerne straks blev betvivlet af den chikanerede opposition og gav anledning til demonstrationer og uroligheder.

Aleksandr Lukasjenkos hjemmeside