Faktaboks

Sofja Aleksejevna
Født
27. september 1657, Moskva
Død
14. juli 1704, Ny Jomfruklosteret i Moskva

Sofja Aleksejevna var russisk regent 1682-1689, datter af zar Aleksej Mikhajlovitj, søster til zarerne Fjodor 3. og Ivan 5. (1666-1696) og halvsøster til Peter 1. den Store. Da Fjodor døde barnløs i 1682, blev den 10-årige Peter udpeget til zar. Sofja udnyttede da en opstand til at få Ivan indsat som medzar og sig selv som regent. I 1689 blev hun væltet af kredsen omkring Peter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig