Faktaboks

Aleksej Mikhajlovitj

Aleksej Mikhajlovitj Romanov

Født
9. marts 1629
Død
29. januar 1676

Aleksej Mikhajlovitj var russisk zar fra 1645, søn af zar Mikhail Fjodorovitj Romanov. Aleksej var veluddannet og deltog aktivt i regeringsførelsen. Med en række forandringer efter vesteuropæisk forbillede foregreb han sønnen Peter 1. den Stores reformværk. Han bekæmpede med held patriarken Nikons bestræbelser på at placere den gejstlige myndighed over den verdslige.

Under Aleksej mindskedes stænderforsamlingens, Zemskij Sobor, og Bojardumaens betydning dog også, og monarkiet udvikledes i enevældig retning. Han udvidede desuden det russiske rige vestpå på Polens bekostning og fortsatte ekspansionen østpå i Sibirien.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig