• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nestorkrøniken

Oprindelig forfatter Lind Seneste forfatter Redaktionen

Nestorkrøniken, russisk krønikekompilation, tilskrevet munken Nestor (ca. 1050-ca. 1120), men nu oftest opkaldt efter indledningsordene Fortællingen om de svundne år. Den blev til i Huleklostret i Kyjiv ca. 1110, men er kun bevaret i senere håndskrifter, hvor den udgør begyndelsen i krøniker. Den supplerer og fortsætter tidligere krøniker, delvis bevaret i en Novgorod-krønike. Nyt i Nestorkrøniken er en kosmografisk indledning, der placerer de slaviske folk i en bibelsk sammenhæng, en i forhold til forlægget legaliserende fremstilling af rurikidedynastiets adkomst til magten i Kyjiv; desuden et antal traktattekster med Det Byzantinske Rige samt en konstrueret annalistisk kronologi for den tidlige historie. Endelig indgår fortællinger, der bærer præg af folkelig overlevering. Den er to gange oversat til dansk (1869 og 1983).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Howard Lind: Nestorkrøniken i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=131170



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Nestorkrøniken Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    Lind