Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jermak Timofejevitj

Oprindelig forfatter Lind Seneste forfatter Lars Peder Poulsen-Hansen

Jermak Timofejevitj, d. 1585, russisk kosakleder. Jermak havde deltaget i Ivan 4.s krige i Livland, inden den rige købmandsslægt Stroganov i 1577 engagerede ham til med sine kosakker at forsvare og udvide slægtens sibiriske besiddelser. Jermak fordrev den sibiriske khan, men da han mødte modgang, måtte han bede Ivan 4. om hjælp. Han faldt, inden hjælpen nåede frem, men det indledte den russiske erobring af Sibirien. Selv blev Jermak en legende i folketraditionen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Howard Lind: Jermak Timofejevitj i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=101202