Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jaroslav den Vise

Oprindelig forfatter Lind Seneste forfatter Redaktionen

Jaroslav den Vise, (russ. Jaroslav Mudryj), ca. 978-1054, russisk fyrste. Jaroslav indsattes ca. 1010 af sin far, Vladimir 1., som fyrste i Novgorod. Her forsøgte han med sine skandinaviske forbindelser at skabe et selvstændigt rige. Da Vladimir 1. døde i 1015, udbrød der krig mellem sønnerne, som Jaroslav og hans bror Mstislav gik sejrrigt ud af. Efter Mstislavs død i 1036 valgte Jaroslav at flytte residensen til Kijev og derfra gennemføre sit imperiale program. Her opførte han fra 1037 Sofijakatedralen og forsøgte bl.a. i 1051 at skabe en autokefal russisk kirke. I ægteskabet med svenskekongen Olof Skötkonungs datter Ingegerd fik han bl.a. tre døtre, der blev gift ind i de ungarske, franske og norske kongehuse.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Howard Lind: Jaroslav den Vise i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=100849