Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

zemstvo-reformen

Oprindelig forfatter Pape Seneste forfatter Redaktionen

zemstvo-reformen, (1. led russ. 'lokalt selvstyreorgan', afledn. af ældre russ. zem 'jord'), reform i 1864 af den russiske lokalforvaltning; dermed indførtes lokal selvforvaltning i økonomiske anliggender (skoler, sundheds- og veterinærvæsen, veje, kornforråd mv.) i guvernementer og distrikter i Ruslands europæiske del. Zemstvoerne, som de nye organer hed, byggede som noget nyt på en valgret, der ganske vist var snæver; de fik stor betydning for Ruslands indre udvikling frem til 1917-revolutionen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Pape: zemstvo-reformen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=183994