De russisk-tyrkiske krige er betegnelsen for ti krige mellem Rusland og Osmannerriget 1676-1878.

Generelt drejede de sig om herredømmet over Sortehavet og omliggende lande i Kaukasus og på Balkan samt over Stræderne, udsejlingen fra Sortehavet til Middelhavet. I 1600-t. og begyndelsen af 1700-t. opnåede Rusland adgang til Sortehavet, mens krigene i anden halvdel af 1700-t. gav det mulighed for at inddrage Krimkhanatet og steppeområderne langs Sortehavets nordkyst. I 1800-t. søgte Rusland at få indflydelse på regeringen i Istanbul med henblik på at opnå kontrol med Stræderne. Med Ruslands nederlag i Krimkrigen (1853-56) blev det såkaldte Østspørgsmål internationaliseret, ved at Frankrig og Storbritannien gennem deres støtte til det skrantende Osmannerrige afbalancerede den russiske indflydelse.

Historisk oversigt
1676-81 Osmannerriget anerkender Ruslands herredømme over venstre Dnepr-bred
1686-99 Byen Azov bliver russisk
1710-13 Rusland afstår Azov
1735-39 Azov bliver atter russisk
1768-74 Rusland opnår adgang til Sortehavet gennem kontrollen med udsejlingen fra Det Azovske Hav
1787-91/92 Rusland erobrer steppeområdet mellem floderne Kuban i Nordkaukasus og Dnestr på Balkan. Den russiske besiddelse af Krim siden 1783 bekræftes
1806-12 Rusland erobrer Bessarabien og den vestlige del af Georgien
1828-29 Rusland opnår udstrakt indflydelse i Osmannerriget og rettigheder på Sortehavet
1853-56 Krimkrigen. Rusland mister den sydlige del af Bessarabien og sine rettigheder på Sortehavet
1877-78 Den sydlige del af Bessarabien bliver atter russisk. Rumænien og Serbien bliver selvstændige. Den sydlige (Østrumelien) og den nordlige del af Bulgarien får forskellige grader af autonomi

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig