De russisk-tyrkiske krige er betegnelsen for ti krige mellem Rusland og Osmannerriget 1676-1878.
Generelt drejede de sig om herredømmet over Sortehavet og omliggende lande i Kaukasus og på Balkan samt over Stræderne, udsejlingen fra Sortehavet til Middelhavet. I 1600-t. og begyndelsen af 1700-t. opnåede Rusland adgang til Sortehavet, mens krigene i anden halvdel af 1700-t. gav det mulighed for at inddrage Krimkhanatet og steppeområderne langs Sortehavets nordkyst. I 1800-t. søgte Rusland at få indflydelse på regeringen i Istanbul med henblik på at opnå kontrol med Stræderne. Med Ruslands nederlag i Krimkrigen (1853-56) blev det såkaldte Østspørgsmål internationaliseret, ved at Frankrig og Storbritannien gennem deres støtte til det skrantende Osmannerrige afbalancerede den russiske indflydelse.
1676-81 | Osmannerriget anerkender Ruslands herredømme over venstre Dnepr-bred |
---|---|
1686-99 | Byen Azov bliver russisk |
1710-13 | Rusland afstår Azov |
1735-39 | Azov bliver atter russisk |
1768-74 | Rusland opnår adgang til Sortehavet gennem kontrollen med udsejlingen fra Det Azovske Hav |
1787-91/92 | Rusland erobrer steppeområdet mellem floderne Kuban i Nordkaukasus og Dnestr på Balkan. Den russiske besiddelse af Krim siden 1783 bekræftes |
1806-12 | Rusland erobrer Bessarabien og den vestlige del af Georgien |
1828-29 | Rusland opnår udstrakt indflydelse i Osmannerriget og rettigheder på Sortehavet |
1853-56 | Krimkrigen. Rusland mister den sydlige del af Bessarabien og sine rettigheder på Sortehavet |
1877-78 | Den sydlige del af Bessarabien bliver atter russisk. Rumænien og Serbien bliver selvstændige. Den sydlige (Østrumelien) og den nordlige del af Bulgarien får forskellige grader af autonomi |
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.