Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pjotr Stolypin

Oprindelig forfatter Pape Seneste forfatter Redaktionen

Pjotr Stolypin, 1862-1911, russisk statsmand, ministerpræsident fra 1906. Stolypin var provinsguvernør, da 1905-revolutionen brød ud, og hans effektive håndtering af urolighederne gjorde ham i 1906 til indenrigsminister og derpå ministerpræsident. I denne rolle fortsatte han undertrykkelsen af revolutionen, men parrede den med den såkaldte Stolypinreform (1906), hvormed han søgte at nedbryde landsbyfællesskabet og skabe en klasse af konservative selvejerbønder. Reformen var i fuld gang, da den blev afbrudt af 1. Verdenskrig. Inden da var Stolypin blevet myrdet af en terrorist.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Pape: Pjotr Stolypin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=165314