Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nikolaj 1.

Oprindelig forfatter TP Seneste forfatter Redaktionen

Nikolaj 1. Dekabristopstanden i 1825 og dens nære kontakt til højadelige kredse bevirkede, at Nikolaj 1. valgte primært at basere sin regering på sin egen person og lade magten udøve gennem et vidtforgrenet bureaukrati. Ved at udstede en strøm af reglementer håbede han at kunne regulere samfundslivet ned til mindste detalje. Da han fx havde bemærket, at embedsmænd af enhver rang var begyndt at bære moustache, understregede han i et dekret, at denne ansigtspryd kun måtte bæres sammen med militær uniform. Maleri af Franz Krüger fra ca. 1840; Gemäldegalerie, Neue Meister, Dresden.

Nikolaj 1. Dekabristopstanden i 1825 og dens nære kontakt til højadelige kredse bevirkede, at Nikolaj 1. valgte primært at basere sin regering på sin egen person og lade magten udøve gennem et vidtforgrenet bureaukrati. Ved at udstede en strøm af reglementer håbede han at kunne regulere samfundslivet ned til mindste detalje. Da han fx havde bemærket, at embedsmænd af enhver rang var begyndt at bære moustache, understregede han i et dekret, at denne ansigtspryd kun måtte bæres sammen med militær uniform. Maleri af Franz Krüger fra ca. 1840; Gemäldegalerie, Neue Meister, Dresden.

Nikolaj 1., 6.7.1796-2.3.1855, russisk kejser fra 1825, søn af Paul 1. Nikolaj 1. arvede tronen 1825 ved broderen Aleksander 1.s pludselige død. Han vidste indtil da ikke, at hans anden ældre bror Konstantin (1779-1831) havde frasagt sig sin arveret. Nikolaj var derfor ikke forberedt til at skulle være hersker; hans uddannelse havde primært været af militær art.

Opklaringsarbejdet i forbindelse med Dekabristopstanden dokumenterede dens forbindelse til højadelige og intellektuelle kredse, hvilket hos Nikolaj efterlod en konstant mistænksomhed over for dem, og hans rådgivere kom derfor i vid udstrækning fra lavadelen og tysk-baltiske adelsslægter. En særlig afdeling af kejserens eget kancelli oprettedes til at overvåge oprørstendenser og fritænkeri. På den anden side førte opstanden også til, at der blev bragt orden i det hidtidige lovkaos.

Indenrigspolitisk var Nikolaj 1.s regeringstid præget af forsøg på at forhindre vesteuropæiske revolutionære tendenser i at trænge ind i Rusland. Den var endvidere karakteriseret ved den første interesse fra regeringens side for de livegne bønders vilkår. Statsbøndernes forhold blev lagt i faste rammer 1837-41, og de første spæde skridt blev taget til en reformering af de øvrige bønders vilkår.

Annonce

På det udenrigspolitiske område forsøgte Nikolaj 1. sammen med andre europæiske regimer at holde de revolutionære tendenser nede, kulminerende med nedkæmpelsen af frihedsbevægelsen i Østrig 1848-49. Russiske nationale interesser blev varetaget gennem ekspansion i Kaukasus samt ved i betydelig grad at øge den russiske indflydelse på Osmannerriget med henblik på i et videre perspektiv at overtage dets rolle på Balkan. Krimkrigen 1853-56 satte for en tid en stopper for disse ambitioner.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thomas Petersen: Nikolaj 1. i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=131961