• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Krimkrigen

Oprindelig forfatter TP Seneste forfatter Redaktionen

Krimkrigen, krig 1853-56 mellem Rusland på den ene side og Storbritannien, Frankrig og Osmannerriget på den anden. Krimkrigen var kulminationen på en konflikt mellem russiske forsøg på at fastholde kontrollen over den osmanniske regering og Dardanellerne og fransk-britisk frygt for russisk ekspansion i det østlige Middelhav. Denne frygt havde dikteret et fælles fransk-britisk ønske om at opretholde magtbalancen i dette område, bl.a. ved at bevare det skrantende Osmannerriges uafhængighed og integritet.

I februar 1852 fratog den osmanniske sultan på Napoleon 3.s anmodning det ortodokse præsteskab i Palæstina nøglerne til de hellige steder og overgav dem til de katolske præster. Den russiske kejser Nikolaj 1. kunne som ortodoksiens beskytter ikke acceptere en sådan ydmygelse fra "latinernes" side. Da sultanen, opmuntret af Storbritannien, nægtede at ændre sin beslutning, rykkede russiske tropper i juli 1853 ind i Donaufyrstendømmerne (nuv. Rumænien).

Istanbul anmodede vestmagterne om hjælp, og da britiske og franske eskadrer i oktober 1853 løb ind i Marmarahavet, erklærede sultanen Rusland krig. Russerne vandt et par sejre både til lands og til vands, hvilket fik vestmagterne til at erklære krig i marts 1854. I september 1854 gik en britisk-fransk hær i land på Krim og påbegyndte en belejring af Sevastopol. Efter et års belejring og flere slag måtte russerne i september 1855 rømme byen. Krigen blev et knusende nederlag for Rusland, hvis hær på 1 mio. mand ikke havde formået at slå en invasionshær, der kæmpede langt fra hjemlandet og talte under 100.000 mand.

I februar 1856 åbnede en fredskonference i Paris. Parisfreden 30.3.1856 nedtonede for en tid Ruslands ambitioner om ekspansion i det sydøstlige Europa og Den Nære Orient. Alle erobrede områder skulle gives tilbage af alle parter, og Osmannerrigets uafhængighed og integritet blev garanteret.

Annonce

Alvorligst for Rusland var, at Sortehavet blev erklæret for neutralt område, dvs. lukket for alle landes krigsskibe og åbent for alle handelsskibe. På længere sigt gav Krimkrigen stødet til reformer i Rusland og motiverede, at Ruslands ekspansionslyst vendtes mod Centralasien og Fjernøsten.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thomas Petersen: Krimkrigen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=498048