Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hadjí Murád

Oprindelig forfatter SThei Seneste forfatter Redaktionen

Hadjí Murád, ca. 1795-1852, avarisk folkehelt fra de russisk-kaukasiske krige i 1800-t. Hadji Murad var født i Khunzakh (nuv. Dagestan) og voksede op i det avariske aristokrati. Han afviste først den islamisk inspirerede frihedskamp mod russerne under imam Sjamil. Imidlertid skiftede han standpunkt i 1836 og blev Sjamils berømteste hærfører. I 1851 overgav han sig til Rusland, som håbede på at kunne udnytte hans popularitet, men året efter blev han dræbt under et flugtforsøg. Hadji Murads levned er beskrevet af Lev Tolstoj i en fortælling af samme navn.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Theisen: Hadjí Murád i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=87854