Faktaboks

Peter 1. den Store
Født
1672
Død
1725

Peter 1. den Store var russisk zar fra 1682 og alrussisk kejser (Imperator Vserossijskij) fra 1721. Peter var eneste søn af zar Aleksej Mikhajlovitjs andet ægteskab. Kort efter at han var blevet udråbt til zar, blev hans svagelige halvbror Ivan 5. (1666-1696) indsat som medzar (1682-1696) ved et blodigt kup, og Ivans storesøster Sofja Aleksejevna førte regentskabet for de to zarer, indtil Peter i 1689 overtog magten i Kreml. I 1682-1689 var Peter og hans mor henvist til at bo i et slot uden for Moskva, og han kom her i kontakt med de mest forskellige mennesker, blandt andet vesterlændingene i forstaden Nemetskaja sloboda. I de år opbyggede han også sit eget organisatoriske netværk i form af de såkaldte legeregimenter, der involverede et meget stort antal jævnaldrende af forskellig herkomst.

Peters regeringstid kom til at betegne et brud med fortiden og en nyorientering for det russiske rige mod Europa. Hans reformiver kan forklares ved hans særlige opvækstvilkår og ved en stor Europarejse, som han foretog i 1697-1698. En yderligere faktor var Den Store Nordiske Krig i 1700-1721. Den nødvendiggjorde en gennemgribende modernisering af militærvæsenet, bygning af den første russiske orlogsflåde og oprettelse af permanente diplomatiske legationer i udlandet. Den førte også til grundlæggelse af Sankt Petersborg, der fra 1712 blev Ruslands nye, vestorienterede hovedstad.

Peter førte en kompromisløs politik over for mange af de gamle russiske institutioner. Patriarkembedet blev ikke genbesat efter 1700, Bojardumaen blev nedlagt og 1711 erstattet af Senatet, der fungerede som et overordnet, bureaukratisk organ, og den ældre russiske forvaltning (se prikaz) blev i 1718-1721 afløst af et mere rationelt kollegievæsen efter svensk mønster. Ved den lejlighed mistede kirken sin selvstændighed som institution, idet den blev indlemmet i den almindelige statsforvaltning og administreret af Den Hellige Synode. Den nye tjenesteadel blev i 1722 reguleret af en rangtabel efter dansk forbillede.

Personligt var Peter hensynsløs over for politiske modstandere; hans ældste søn, Aleksej (1690-1718), blev dømt til døden, men døde af mishandling i fængslet før sin henrettelse. Hans kulturpolitik var antiklerikal og præget af den tidlige oplysningstid; mange russere betragtede ham derfor som Antikrist. Hans forsøg på at skabe et folkeskolevæsen slog fejl, men Rusland fik sine første verdslige specialskoler, og i 1725 oprettedes Videnskabernes Akademi, der ikke gav plads for teologien. Peter og mange i samtiden mente, at han havde skabt et nyt Rusland. Efter Freden i Nystad 1721 blev zartitlen derfor afskaffet, og den sejrende selvhersker blev i stedet tituleret "Alrussisk kejser, Fædrelandets fader, Peter den Store".

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig