Faktaboks

Paul 1.

Pavel Petrovich

Født
1. oktober 1754
Død
23. marts 1801

Paul 1. var en russisk kejser fra 1796. Han var søn af Peter 3. og Katarina 2. den Store

I begyndelsen af sin regeringstid tog Paul 1. demonstrativt afstand fra den politik, som hans mor havde ført, men han havde ikke arvet hendes politiske situationsfornemmelse. Hans urealistiske udenrigspolitik betød et forværret forhold til Storbritannien, og i indenrigspolitikken stødte han officerskorpset og godsejerstanden fra sig ved at indlede en militærreform og gribe ind i de livegnes forhold.

Han blev myrdet på foranledning af en gruppe adelige med forbindelse til bl.a. sønnen og tronfølgeren Aleksander 1. og til den britiske ambassadør.

For dynastiets overlevelse havde det stor betydning, at Paul 1. i 1797 indførte en fast tronfølgeordning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig