Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Katarina 2. den Store

Oprindelig forfatter HaBa Seneste forfatter Redaktionen

Vigilius Eriksen. Katarina 2. af Rusland i kroningsdragt, 1766-67. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

Vigilius Eriksen. Katarina 2. af Rusland i kroningsdragt, 1766-67. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

Katarina 2. den Store, Jekaterina Aleksejevna Velikaja, 2.5.1729-17.11.1796, kejserinde af Rusland fra 1762. Katarina, som var født prinsesse i det lille tyske fyrstendømme Anhalt-Zerbst, ægtede 1745 sin fætter, hertug Karl Peter Ulrich af Holsten-Gottorp, der var udpeget til russisk tronfølger. Hun fødte ham i 1754 en søn, men ægteskabet var ulykkeligt. I januar 1762 besteg Karl Peter Ulrich den russiske kejsertrone som Peter 3. Han blev hurtigt upopulær i militære kredse, især fordi han sluttede fred med ærkefjenden Preussen for at kunne sende de russiske tropper mod Danmark. Vha. garderregimenterne kunne Katarina i juli 1762 gennemføre et statskup, der bragte hende selv på tronen.

Katarina lagde stor vægt på at trone som den oplyste monark. Hendes vigtigste reform var sekulariseringen af kirkegodset 1764, der i væsentlig grad øgede statens indtægter; 411 af landets 572 klostre blev nedlagt, og deres livegne bønder, en sjettedel af landets livegne, blev juridisk frie undersåtter, der betalte jordrente til staten. For at kodificere retstilstanden samlede hun i 1767 en stor lovkommission med valgte repræsentanter for bl.a. adelen, byerne og fribondestanden. Pga. stændernes uenighed blev kommissionen hjemsendt i 1768, men de efterladte betænkninger blev lagt til grund for Katarinas følgende lovgivning. Pugatjovopstanden 1773-75 fremskyndede hendes plan om at styrke og modernisere regionalforvaltningen.

Annonce

Guvernementsreformen 1775 adskilte den dømmende magt fra den udøvende og indførte et kostbart skole- og sundhedsvæsen. Selvom militærudgifterne i hendes regeringstid faldt fra 48% til 37% af det samlede budget, høstede hun store udenrigspolitiske triumfer. Ved fredsslutningerne med Tyrkiet 1774 og 1792 fik Rusland Sortehavskysten fra Kubanfloden i øst til Dnestr i vest; og ved Polens tre delinger 1772, 1793 og 1795 blev imperiet udvidet med Hviderusland, det vestlige Ukraine, Volynien og Litauen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Bagger: Katarina 2. den Store i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=104860