Andrej Osterman, egl. Heinrich Johann Friedrich Ostermann, 1686-1747, tysk-russisk statsmand. Osterman var født i Bochum og havde studeret ved universitetet i Jena, før han i 1703 trådte i Peter 1. den Stores tjeneste. Han fik sit gennembrud under fredsforhandlingerne i Nystad i 1721, og som belønning fik han sæde i det nyoprettede Udenrigskollegium. 1723-40 var han kollegiets vicepræsident og 1725-40 tillige vicekansler. Han var medlem af Det Øverste Gehejmeråd 1726-30 og af Ministerkabinettet 1731-41. Efter Peter den Stores død i 1725 var Osterman den faktiske leder af Ruslands udenrigspolitik, og han dannede skole i den russiske forvaltning ved at indføre den europæiske interesselære og magtbalancefilosofi. Efter Elisabeth Petrovnas paladsrevolution i 1741 faldt han som offer for den antityske stemning og blev forvist til Sibirien.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.