Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Krasnojarsk

Oprindelige forfattere LP-H og M-LMa Seneste forfatter Redaktionen

Krasnojarsk, hovedstad i Krasnojarskregionen (Krasnojarsk Kraj) ved floden Jenisej i Rusland; 973.900 indb. (2010). Krasnojarsk blev grdl. som fæstningsby i 1628 og har udviklet sig til et industrielt og kulturelt center for det centrale Sibirien. Byens industri er meget alsidig og omfattende; bl.a. udnyttes elektricitet fra det gigantiske vandkraftværk Krasnojarskaja GES (6000 MW) til aluminiumfremstilling og andre energitunge brancher. Den tilhørende dæmningssø strækker sig 400 km mod syd i Jenisejdalen.

Krasnojarsk er et videnskabeligt center med bl.a. en afdeling af Ruslands Videnskabernes Akademi og har et alsidigt kulturliv med teatre, museer og kunstgallerier.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Peder Poulsen-Hansen, Märta-Lisa Magnusson: Krasnojarsk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110749