Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sovjetunionen (Sport)

Oprindelig forfatter SDam Seneste forfatter Redaktionen

Med bolsjevikkernes magtovertagelse blev det zaristiske Ruslands sportsorganisationer opløst, og al idræt blev under krigskommunismen underkastet behovet for militær uddannelse. Ved begyndelsen af Lenins nye økonomiske politik fandtes der to stridende retninger: Hygiejne-fraktionen, ledet af læger og sundhedseksperter, gjorde sig til talsmand for en stærkt funktionel og sundhedsorienteret fysisk kultur, mens Proletkult-fraktionen favoriserede masseoptog og teatralske iscenesættelser af kampe mellem reaktionære og socialistiske kræfter. Begge var imod alle rester af den borgerlige sport, herunder eksistensen af en sportselite, og den sovjetiske stat trak sig ud af internationale sportskonkurrencer.

Med overgangen til kollektiviseringen og industrialiseringen blev der gennemført en centralisering af den fysiske kultur og en betoning af konkurrenceorienteret sport. Efter 1936 blev sporten centralt organiseret af et sportsministerium på basis af arbejdspladserne og fagforeningerne. Samtidig blev der indført et idrætsmærkesystem (GTO), der omfattede både skoleelever, voksne i produktionen og den nye sovjetiske elitesport. I 1952 deltog Sovjetunionen for første gang i OL, og der opstod en sportspolitisk rivalisering mellem Øst og Vest og mellem Sovjetunionen og USA. I 1968 fik den sovjetiske sportsmodel sin endelige udformning med sportskomitéen Goskomsport: en central statslig styring af sportssammenslutningerne baseret på fagforeninger, en central styring af forskning og uddannelse og et rekrutteringssystem til elitesport baseret på børne- og ungdomssportsskoler. Skærpelse af forholdet mellem USA og Sovjetunionen under Afghanistankrigen førte til, at USA og en række vestlige stater boykottede OL i Moskva 1980. Ved OL 1984 i Los Angeles gjorde Sovjetunionen gengæld med en boykot.

Gorbatjovs reformpolitik medførte en diskussion af prioriteringen af elitesport, og de første sovjetiske idrætsudøvere og -trænere forlod Sovjetunionen til fordel for Europa og USA. Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 optrådte 11 af de tidligere Sovjetrepublikker med et samlet hold ved OL 1992; det var det sovjetiske sportssystems sidste internationale optræden.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
SDam: Sovjetunionen (Sport) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=162707