Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Moskva (Bybillede og infrastruktur)

Oprindelig forfatter AVC Seneste forfatter Redaktionen

Moskva.  Udsigt over Den Røde Plads med  Vasilij-katedralen med de farvestrålende løgkuper i forgrunden.

Moskva. Udsigt over Den Røde Plads med Vasilij-katedralen med de farvestrålende løgkuper i forgrunden.

Karakteristiske træk i bycentret er de brede, stærkt trafikerede gader, Stalintidens syv 26-36 etagers højhuse i kransekagestil og de store broer over Moskvafloden.

Når Moskva har ry for at være mere typisk russisk end det vestligt prægede Sankt Petersborg, skyldes det både den etniske mangfoldighed og den indre bys snørklede sidegader mellem rigmandsvillaer fra zartiden. Gennem historien er byen udviklet efter et system med ring- og radialgader, hvor byen voksede koncentrisk i stigende afstand fra Kreml.

Den centrale bydel

ligger mellem Boulevardringen og Sadovoje koltso ('Haveringen'), Moskvas midterste ringgade med otte kørebaner. Siden 1500-t. lå her voldgrave som byens forsvarsværker. Denne ringgade har for moskovitterne samme symbolske betydning som Valby Bakke har for ærkekøbenhavnere; alt udenfor betragtes som "provinsen". Mod vest ligger Arbat med prægtige rigmandskvarterer fra før 1917, ejendomme, hvor Ruslands kulturelite og borgerskab boede i 1800-t., og syd for Kreml det gamle købmandskvarter, Zamoskvoretje, med kirker, bjælkehuse og paladser. Flere gadenavne her refererer til mongolernes erobring af Moskva i 1200-t. Længere mod syd ligger bl.a. Danilovklosteret.

Annonce

Den indre bydel

omfatter Kreml og Den Røde Plads, bydelen Kitaj-Gorod samt området inden for Boulevardringen. Den er præget af et væld af historiske bygninger, statsforvaltning, teatre, hoteller og museer. Selve Kreml ligger magtfuldt på en bakke med udsigt over floden, omgivet af en 5-19 m høj rødstensmur. Neden for vestmuren ligger slotshaven (Aleksanderhaven) med den ukendte soldats grav, mens Den Røde Plads præges af Frelsertårnet, Lenins mausoleum, æresgravstederne ved Kremlmuren og ikke mindst den særprægede Vasilij-katedral. Den indre by rummer herudover snesevis af kirker fra zartiden og Moskvas synagoge. Fra bycentret udgår de to radiale hovedgader Tverskaja (tidl. Gorkijgaden) og Ny Arbatgaden. Efter 1991 har udenlandske investeringer sat deres præg på Moskvas centrum. Internationale og russiske storbanker og flere børser signalerer Moskvas rolle som Ruslands finanscenter, og de store vestlige firmaer har åbnet fødevare- og kosmetikforretninger foruden restauranter, natklubber og kasinoer. På den enorme Manegeplads nær Kreml blev der i 1997 efter udgravninger af stor arkæologisk interesse åbnet et underjordisk, treetagers luksusindkøbscenter.

Moskva. Moscow International Business Centre har været under opbygning siden 1990'erne.

Moskva. Moscow International Business Centre har været under opbygning siden 1990'erne.

Den nyere del

er den største af de tre bydele inden for motorringvejen, store boligkvarterer, industriområder og parkanlæg opbygget omkring de radiale udfaldsveje. Denne del er især opbygget i 1950'ernes og 1960'ernes boligboom med bl.a. billige femetagers betonhuse som i Tjerjomusjki og Kuzminki opført under Khrusjtjov. I udkanten ligger mod nord den botaniske have og den tidligere samfundsøkonomiske udstilling, VDNKh, med rumfartsudstilling og den 107 m høje rumobelisk. Ved Moskvafloden mod syd ligger det store fredede parkområde Kolomenskoje med palæ, flere kirker og Peter 1. den Stores sommertræhytte; mod vest den nye mindelund på Poklonnajahøjen. Mod vest og SV ligger prestigeboligkvarterer ved Kutuzov, Lenin og Vernadskij Prospekt og i Davydkovo og Krylatskoje. Langs floden ligger rekreative områder ved foden af Vorobjovy gory (Spurvehøjene, tidl. Leninhøjene) og i naturområdet mellem Kijevbanegården og Serebrjanyj bor (Sølvskoven). I den nyere bydel ligger desuden en række paladser og godser fra zartiden, som nu indgår som museer i de store parker, Kuskovo, Ostankino, Kuzminki og Tsaritsyno, samt forlystelsesparkerne Gorkij og Sokolniki.

Mod nord, øst og SØ findes store boligkvarterer og forurenende industrikvarterer. Industri, en voksende biltrafik og over 100 halvofficielle lossepladser er kilder til en omfattende forurening af storbyens luft og vand. Det moderne Moskva er i øvrigt præget af en lang række store markedspladser. Nu ikke kun de 12-14 traditionelle markeder med levnedsmidler fra kollektivbrugene, men også nye, spontant opståede discount- og engrosmarkedspladser for fødevarer, tøj, musik og elektronik, som nærmest virker som symboler for det postsovjetiske samfund.

Bilismen

Moskva havde 400.000 indregistrerede biler i 1990, mens antallet i 2012 er vokset til 4,4 mio. indregistrerede køretøjer. Hovedstaden trafikeres desuden dagligt af 1 mio. bilister fra oplandet, som har ærinde inde i byen. Samtidig har byen i 2012 kun 12.000 parkeringspladser, mens behovet anslås til 100.000. Bortset fra private parkeringspladser er al parkering i Moskva gratis og næsten helt uden trafikal overvågning, hvilket i dagtimerne skaber kaos med parkering på fortove og heller samt parkering i to kolonner langs gaderne.

Moskvas borgmester Sergej Sobjanin har taget initiativ til, at der fr.o.m. 1.11.2012 forsøgsvist i fire mdr. er indført parkeringsafgift i 21 gader i den indre by med opstilling af enkelte parkeringsautomater.

Samtidig med parkeringsproblemerne er trafikpropper på ringvejen og indførselsvejene et dagligt problem.

Den allerførste strækning af Moskva ringvej åbnedes i 1960 og hele strækningen på 109 km var færdiggjort i 1962 med to vejbaner i hver retning. Trods sine fire vejbaner, vejudfletninger med fra- og tilkørsler og meget få lyskryds var det ingen motorvej, før den blev udvidet i 1995-97 til ti vejbaner, inkl. busspor, med betonautoværn i midterrabatten, fodgængerbroer og samtlige lyskryds fjernet.

I 2002 åbnedes Moskva ringvejens første metrostation uden for byen, Dimitrij Donskoj Boulevard, og i 2009 den anden, Mjakinino, som satellitstationer til pendlere.

Infrastruktur

Moskva. Komsomolskaja metrostation. Moskvas undergrundsbane er med rette verdensberømt. Hver station er udsmykket i sin egen stil, som spænder fra konservativ klassicisme til rumalderens sputniksymbolik. Selv under Ruslands økonomiske krise er metroen fortsat kendetegnet af præcision, effektivitet og pertentlig renlighed. Fotografi fra 1991.

Moskva. Komsomolskaja metrostation. Moskvas undergrundsbane er med rette verdensberømt. Hver station er udsmykket i sin egen stil, som spænder fra konservativ klassicisme til rumalderens sputniksymbolik. Selv under Ruslands økonomiske krise er metroen fortsat kendetegnet af præcision, effektivitet og pertentlig renlighed. Fotografi fra 1991.

Moskva har fem lufthavne; den internationale, Sjeremetjevo 2, ligger nord for byen. Byens ni banegårde ligger næsten alle i forbindelse med Haveringgaden. Den store flodtrafik både med passagerer og gods varetages af tre flodhavne. Nærbanetrafikken rækker over 100 km ud i det store opland med forstæder og sommerhuskvarterer. Bus-, trolleybus- og sporvejsnettet er billigt. Vigtigst er dog Moskvas velfungerende undergrundsbane. Allerede i 1902 behandlede bystyret et forslag om en tunnelbane, men først i 1931 blev det vedtaget at bygge et metronet. Den første linje, fra Sokolniki til Gorkijparken, blev indviet i 1935. Nu omfatter metroen over 150 stationer. I myldretiden kører togene med intervaller ned til 50 sek., og i 2001 rejste ca. 3 mia. passager med metroen. Mange stationer er overdådigt udsmykket, og metroen er kendt for sin effektivitet, store kapacitet og lave priser.

Moskva har ry som verdensby; antallet af besøgende var i 1970'erne og 1980'erne stort og voksende, bl.a. til en række kongresser, messer og festivaler foruden De Olympiske Lege i 1980. Efter Sovjetunionens opløsning 1991 svigtede turisterne, men 1997 steg tallet atter til ca. 4 mio.

Læs mere om Moskva.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aksel V. Carlsen: Moskva (Bybillede og infrastruktur) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127838