Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tadsjikistan - geografi

Oprindelige forfattere BKle og LP-H Seneste forfatter Redaktionen

Tadsjikistan er et bjergland, som ligger mellem tre store bjergsystemer i Centralasien. Mod nord ligger Tian Shan-bjergkæderne Kurama og Mogultau. Mellem dem og de centralt beliggende, meget høje Gissar-Alaj-bjerge ligger den vestlige del af Ferganadalen med floden Syr Darja. Mellem to af Gissar-Alajs bjergkæder, Turkestan og Zeravsjan, løber den øvre del af floden Zeravsjan. Den sydvestlige del af landet har en række bjergkæder (Tereklitau, Karatau, Aktau), der løber NØ-SV. Mellem dem ligger frugtbare dale med vandrige floder, bl.a. Amu Darja-bifloderne Vakhsj og Gissar. Den tyndt befolkede autonome republik Gorno-Badakhsjan i SØ er helt domineret af Pamirbjergene med bjergtoppe på over 7000 m.

Tadsjikistan har udpræget fastlandsklima, ofte solrigt og med kun ringe nedbør. Det varierede landskab og de store højdeforskelle giver store temperaturforskelle; i juli varierer de gnsntl. temperaturer fra 30 °C i dalene til 0 °C i Pamir. De fleste floder får vand fra de høje bjerges sne og fra Pamirs mange gletschere. Et par mindre floder i Pamir løber til den afløbsløse sø Karakul.

Landet er skovfattigt. I bjergområderne ses enkelte skov- og buskbevoksninger (bl.a. enebær), men ellers er vegetationen overvejende græsstepper og ørken. I de kunstvandede områder er der plantet poppeltræer langs næsten alle vandingskanaler. Store dele af landskabet er uberørt natur og rummer et rigt og varieret dyreliv. I lavlandet findes forskellige hjorte, sjakal, leopard og vildsvin. Der er også mange arter af slanger. I bjergene findes bl.a. sneleopard, ulv, los og grævling, og i luften flere gribbearter.

Annonce

Befolkning

Trods mange dræbte og stor emigration under borgerkrigen i 1990'erne er den store befolkningsvækst fortsat. Fødselstallene var gennem 1990'erne faldende, men fortsat høje (over 30‰), og den naturlige befolkningstilvækst var over 2,5% årlig. I 2000 var fødselstallet for nedadgående med 27‰, og det samme gjaldt befolkningstilvæksten på 2,2%. Det er bemærkelsesværdigt, at næsten halvdelen af befolkningen er under 14 år. 80% af indbyggerne er tadsjiker og 15% usbekere; hertil kommer små mindretal af russere og kirgisere (hver 1%). Størstedelen af russerne, der i 1989 udgjorde over 8%, emigrerede i begyndelsen af 1990'erne, og i 2000 var kun 68.000 tilbage.

Erhverv

Trods omfattende investeringer i industri var landbrug ved uafhængigheden Tadsjikistans hovederhverv. Næsten halvdelen af arbejdsstyrken var beskæftiget her og bidrog med ca. 40% af BNP. Bomuld er den vigtigste afgrøde og dyrkes især i de kunstvandede dale i den sydvestlige del af landet. Borgerkrigen forvoldte megen skade også i landbruget, og bomuldsproduktionen skønnedes i 1996 at være faldet til en fjerdedel af høsten i 1991. 2000-04 steg produktionen med 66%, men i 2005 skete der et betydeligt fald, og der produceredes kun 447.000 t af de planlagte 600.000 t. Der dyrkes også korn, frugt, grøntsager og tobak, og der er et omfattende kvæghold. Faldende beskæftigelse i industrien og skiftet fra den stærkt mekaniserede bomuldsproduktion til mere traditionelle afgrøder øgede landbrugets beskæftigelsesgrad i 1990'erne. Landbrugets andel af det stærkt formindskede nationalprodukt faldt samtidig til 22% (1995). I 2005 var 66% af arbejdsstyrken beskæftiget i landbruget, hvis andel af BNP udgjorde 25%. I de mere øde egne uden for regeringens kontrol er opiumvalmuen en vigtig afgrøde, og hvor Tadsjikistan tidligere kun var leverandør af råopium, blev landet i 1990'erne producent af heroin, der smugles til de russiske og øvrige europæiske markeder. Der er selvsagt ikke tal for narkohandelens økonomiske betydning, men den menes at have været det økonomiske fundament for oprørsstyrkerne, og den er fortsat af stor betydning. Også som transitland for Afghanistans narkoeksport er landet vigtigt; FN vurderer således, at omkring 100 t heroin passerer gennem Tadsjikistan hvert år.

Minedrift, energi og industri

Tadsjikistans undergrund indeholder mange råstoffer, men naturforhold og transportvanskeligheder gør udnyttelse vanskelig. Der udvindes dog en del kul, olie og naturgas. Der er også en omfattende guldudvinding, som udenlandske investorer har vist interesse. Den industrielle sektor er relativt lille og beskæftiger kun 6% af arbejdsstyrken (2003). Der er især tale om nogle få store virksomheder til forarbejdning af landbrugsvarer (tobak, uld, bomuld, silke, kød, mejerivarer). Ved de vandrige floder er der anlagt et stort antal vandkraftværker, og næsten hele landets elforbrug dækkes herfra. Billig el var baggrunden for, at Sovjetunionens centralmyndigheder anlagde en stor aluminiumsfabrik ved Tursan-Zade nær hovedstaden Dusjanbe. Selvom produktionen mere end halveredes i de første år af 1990'erne, udgjorde aluminium i 1995 næsten 60% af landets eksportindtægter. Det var også tilfældet i 2005, hvor produktionen nåede op på 85% af produktionen i sovjettiden.

Samfærdsel

I det overordentlig bjergrige land er anlæggelse af veje og jernbaner meget vanskelig, og der findes ikke et transportnet, der binder landet sammen. Veje og jernbaner er få og anlagt efter Det Russiske Imperiums og senere Sovjetunionens behov. Der er jernbane ud af landet fra hovedstaden Dusjanbe og fra byen Kurgan-Tjube i SV, og mod nord en transitbane, der via Khudzjand forbinder den østlige og vestlige del af Usbekistan. Den gamle karavanevej, der går over fire høje bjergpas gennem Gorno-Badakhsjan, er dog blevet udbygget til biltrafik, men i flere vintermåneder er den ikke farbar.

Læs mere om Tadsjikistan.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birger Kledal, Lars Peder Poulsen-Hansen: Tadsjikistan - geografi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=169278