Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sibirien (Historie)

Oprindelig forfatter NOkL Seneste forfatter Redaktionen

Sibirien. Fra slutningen af 1800-tallet og frem til Oktoberrevolutionen i 1917 fandt der et omfattende dansk erhvervsengagement sted i Sibirien, der ofte blev omtalt som det

Sibirien. Fra slutningen af 1800-tallet og frem til Oktoberrevolutionen i 1917 fandt der et omfattende dansk erhvervsengagement sted i Sibirien, der ofte blev omtalt som det "ny Amerika". Blandt andre F.L. Smidth og Store Nordiske Telegrafselskab havde store interesser. Fra 1897 opkøbte danske smørfirmaer sibirisk smør og eksporterede det videre, i begyndelsen til Danmark, senere hovedsagelig til Storbritannien og Tyskland. Den største enkelteksportør af sibirisk smør til Vesteuropa i tiårene inden 1917 var det danske Det Sibiriske Kompagni (Sibiko). Enkelte danske smørfirmaer anlagde egne mejerier, som blev bestyret af danske mejerister. I 1914 var der dog næsten ingen af disse tilbage, idet det bedre kunne betale sig at opkøbe de sibiriske mejeriers efterhånden ret gode smør. På fotografiet fra ca. 1897 afsendes den første sending smør.

Det sydlige Sibirien var ca. 100 f.Kr.-ca. 100 e.Kr. en del af hunnernes rige. Fra 1200-t. var næsten hele Sibirien del af mongolernes imperium, og da det gik i opløsning, opstod i 1400-t. mod vest Det Sibiriske Khanat. Rusland blev fra 1500-t. tiltrukket af Sibiriens overflod af pelsværk, og i 1581 hyrede købmandsslægten Stroganov kosaklederen Jermak Timofejevitj til at erobre Det Sibiriske Khanat. Herefter gik den russiske erobring af Sibirien hurtigt, og i begyndelsen af 1700-t. havde russerne over en bred front nået Stillehavet. I forbindelse med erobringen kom de russiske bønder, der blev statsbønder og ikke livegne som i det øvrige Rusland, til Sibirien, og allerede i begyndelsen af 1700-t. udgjorde russerne her dobbelt så mange som den indfødte befolkning. Denne betalte en naturalieafgift, jasak, til staten, samtidig med at den som led i den russiske kolonipolitik udsattes for russificering og tvangskristning.

Fra begyndelsen af 1700-t. blev flere stort anlagte russiske ekspeditioner sendt til Sibirien, bl.a. Vitus Berings to Kamtjatka-ekspeditioner (hhv. 1725-30 og 1733-43). Tiden før Den Russiske Revolution prægedes af to bølger af bondekolonisering: efter 1861, da livegenskabet ophævedes, og ved århundredskiftet som følge af Stolypins reformer, bygningen af Den Transsibiriske Jernbane og udviklingen af den sibiriske minedrift. Revolutionen i 1917 og den efterfølgende borgerkrig skabte kaos. 1918-20 kontrollerede A. Koltjaks hvide hære stort set hele Sibirien; alligevel kunne bolsjevikkerne i 1920 vinde magten i Sibirien med undtagelse af en fjernøstlig bufferstat op mod Japan, som dog i 1922 blev genindlemmet i Rusland.

Under de første sovjetiske femårsplaner udsattes Sibirien for industrialiserings- og kollektiviseringskampagner, og under 2. Verdenskrig flyttedes en stor del af den sovjetiske industri til Sibirien. Siden er Sibiriens udvikling fortsat med udnyttelsen af regionens olie-, naturgas- og vandkraftresurser; et stort videnskabscenter blev i 1957 grundlagt i Novosibirsk, og efter grænsekonflikter med Kina i 1960 blev Bajkal-Amur-jernbanen bygget.

Annonce

Sibirien fungerede i perioder som et stort fængsel, hvortil både kriminelle og politiske fanger blev sendt. I 1700-t. bestod næsten hele embedsmandsstanden i Sibirien af sådanne landsforviste. Under Stalin udspredtes et bredt net af arbejdslejre (se GULag) til især de nordlige dele af Sibirien.

Læs også om Sibiriens forhistorie, folkeslag og om Sibirien generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Natalia Okhotina Lind: Sibirien (Historie) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=158614