Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kirgisistan (Geografi)

Oprindelige forfattere AVC og LP-H Seneste forfatter Redaktionen

Kirgisistan. Parti fra en landsby i Alajbjergene i den sydvestlige del af landet. Fotografi fra juli 1996.

Kirgisistan. Parti fra en landsby i Alajbjergene i den sydvestlige del af landet. Fotografi fra juli 1996.

Kirgisistan er et udpræget bjergland med overdådig natur; det er blevet kaldt "Asiens Schweiz". Flere store bjergkæder præger landskabet; mod øst og syd Tian Shan med landets højeste top på grænsen til Kina (Pobjedy, 7439 m), mod vest Alaj, som er en nordlig udløber af Pamir (Pik Lenina, 7134 m, på grænsen til Tadsjikistan), og mod NV flere mindre bjergkæder ud mod den store steppe i Kasakhstan. Længst mod vest skråner landet ned mod Ferganadalen i Usbekistan. Klimaet er overalt strengt fastlandsklima med kolde vintre og i øvrigt dikteret af bjerglandskabet med store lokale temperatur- og nedbørsforskelle; kun i Ferganadalen er der subtropisk klima. Somrene er de fleste steder varme og solrige. De store højfjeldsområder rummer talrige gletschere, i alt over 6000 km2, og større arealer er dækket af højsletter med sparsom vegetation. Kun 3% af arealet er skovklædt, og et tilsvarende areal er opdyrket. Landbrugsområderne ligger især mod nord omkring søen Issyk-Kyl og ved hovedstaden Bisjkek samt på de regnrige skråninger ned mod Ferganadalen.

Befolkning. Kirgisistan er et multietnisk samfund. 52% af indbyggerne er kirgisere, mens russere og usbekere udgør talstærke mindretal; hertil kommer en lang række små lokale folkeslag foruden mindre grupper af volgatyskere; de blev deporteret hertil under 2. Verdenskrig, og nogle valgte at blive. Landet har tradition for fredeligt samliv mellem folkene, men i 1990 kom det til etniske sammenstød mellem kirgisere og usbekerne i byen Osj nær grænsen til Usbekistan, hvor usbekerne udgør flertallet; striden drejede sig om boliger og jord. I juni 2010 kom det til voldsomme uroligheder mellem kirgisere og usbekere i den sydlige del af landet, især omkring Jalalabad og Osj. Adskillige hundreder dræbtes og ca. 100.000 usbekere flygtede til Usbekistan.

Generelt er landet tyndt- og meget ujævnt befolket; den største befolkningskoncentration findes i Tju-dalen ved Bisjkek. Det er bemærkelsesværdigt, at 2/3 af befolkningen bor på landet. Den naturlige befolkningsvækst på ca. 1% om året afspejler en lav dødelighed og en ret høj fødselshyppighed.

Annonce

Erhverv. Efter Sovjetunionens opløsning er den kirgisiske økonomi i dyb krise. Landet gennemgik i Sovjettiden en alsidig industrialisering med tætte forbindelser til naborepublikkerne og især til Rusland. Nu er mange forbindelser til både leverandører og kunder afbrudt, og industriproduktionen faldt meget i 1990'erne; dette fald er fortsat efter 2000, og industrien ydede i 2004 kun 17,5% af BNP. Vigtige brancher er maskin-, kemisk og plastindustri; der fremstilles bl.a. mineudstyr til egne forekomster af bl.a. jern, kviksølv, antimon, tin og guld. Landet har store vandkraftresurser, hvoraf kun ca. 10% er udnyttet. Den øvrige energiforsyning er især baseret på import, idet der dog findes mindre forekomster af olie, naturgas og kul. Det er et stort problem, at virksomheder og husholdninger stjæler strøm; disse tab tapper sammen med lækager 45% af den samlede produktion.

Landbruget spiller en vigtig rolle for økonomien; private brug står for 40% af produktionen, der i 2004 udgjorde 37% af BNP. I bjergegnene er fåre- og kvægavl vigtigst, mens størstedelen af den begrænsede agerjord er kunstvandet. Her dyrkes bl.a. hvede, byg, kartofler og sukkerroer; tobak og bomuld er vigtige salgsafgrøder.

Transport. Kun Bisjkek og Tju-dalen har jernbaneforbindelse til omverdenen, og der er kun få veje i det bjergrige land. En hovedvej fra Bisjkek til Naryn i Tian Shan-bjergene fortsætter til Kashgar i Kina, og en ny østlig rute forbinder nu den næststørste by Osj direkte med Bisjkek. Tidligere var de to byer kun forbundet gennem Usbekistan og Kasakhstan. Flere bjergveje indgår i det omfattende net af narkotikaruter nordpå fra Afghanistan.

Læs mere om Kirgisistan.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aksel V. Carlsen, Lars Peder Poulsen-Hansen: Kirgisistan (Geografi) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106487