Kasakhstan

Det område, der udgør det nuværende Kasakhstan, har gennem historien været hjemsted for mange forskellige folkefærd. I bronzealderen var området bosat af flere nomadiske kulturer med Andronovo-kulturen som den mest udbredte. I 800-tallet f.v.t. begyndte det iranske folkeslag sakerne at kontrollere området. I 200-tallet f.v.t. blev xiongnuerne dominerende, og tyrkiske stammer indvandrede. I begyndelsen af 500-tallet e.v.t. tog det proto-mongolske Rouran-khanat magten i området, men i 552 gjorde tyrkerne oprør og grundlagde i stedet Det Tyrkiske Khanat. Efter dette khanats opløsning i 800-tallet herskede forskellige tyrkiske folk og dynastier i området.

Efter Seldsjukkerrigets og Qarakhanidernes opløsning i 1200-tallet begyndte de tyrkiske stammer at vandre videre mod vest, mens en del blev tilbage i Centralasien. Mongolerriget overtog magten, og den Den Gyldne Horde blev arvtager. Den blev med tiden tyrkisk og konverterede til islam. Herefter opstod de kasakhiske stammer under timuriderne som en sammensmeltning af tyrkiske, mongolske og sibiriske folk.

Efterfølgende forsøgte de kasakhiske nomader at samle sig mod slutningen af 1400-tallet, hvor Det Kasakhiske Khanat blev grundlagt i 1465. Kasakhernes svaghed var deres decentrale organisering, der gavnede de konkurrerende magter. Kasakherne delte sig efter tre store stammer: den Store Horde, Mellemste Horde og Lille Horde. I løbet af 1500- og 1600-tallet forsøgte de kasakhiske horder at fastholde deres eksistens i området mod lokale magter, og ikke mindst stormagter som kineserne og russerne, men i 1700-tallet kom området under russisk herredømme.

I 1854 deklarerede den russiske zar Nikolaj 1., at området og alle kasakher var underordnet Det Russiske zardømme. Under Den Russiske Revolution i 1917 udråbte kasakherne en autonom regering, som blev kaldt Alasj Orda. Efter revolutionen invaderede Den Røde Hær Kasakhstan i 1919 og opløste Alasj Orda. I stedet blev Den Kasakhiske Sovjetrepublik grundlagt i 1920. Under reorganiseringen af sovjetrepublikkerne i 1924 fik Kasakhstan indlemmet flere områder til sig, hvilket har tegnet landets grænser, som vi kender det i dag. Da Sovjetunionen blev opløst i 1992, blev Kasakhstan en selvstændig republik med Nursultan Nazarbayev som landets første præsident.

• Læs mere om Kasakhstans historie, xiongnu, seldsjukker, Mongolerriget, timurider, Den Gyldne Horde, Sovjetunionen, Kasakhstans statsflag og Nursultan Nazarbayev.

Kasakhstan er arealmæssigt verdens niendestørste land. Det strækker sig fra Det Kaspiske Hav i vest til Altajbjergene i øst i grænseområdet mellem Rusland og Kina. På grund af Kasakhstans enorme udstrækning har landet tidligere haft to tidszoner med en times tidsforskel, men den 1. marts 2024 skiftede landet til én fælles tidszone på tværs af landet. Kasakhstan er en indlandsstat uden adgang til åbent hav. Nordpå deler Kasakhstan sin længste grænse med Rusland på 7,644 kilometer.

I det østlige Kasakhstan ligger landets største sø, Balkhasjsøen. Dens vestlige bred er fersk, mens den østlige bred er salt. Irtysj er landets længste flod, der i alt strækker sig over 4,248 kilometer og løber igennem Kasakhstan, Rusland og Kina, mens 1,698 kilometer af floden strømmer igennem Kasakhstan. Landets højeste punkt er det knap 7000 m høje bjerget Khan Tengri. Ca. 20 % af Kasakhstan består af bjergområder; resten omfatter ørkenterræn, dale, stepper og bølgede landskaber.

Kasakhstan har fastlandsklima med betydelige vejrforskelle mellem sommer og vinter. De nordlige og vestlige dele af landet er frugtbare og modtager størstedelen af nedbøren. Kasakhstan er rig på naturressourcer og råstoffer, herunder olie, naturgas og mineraler. Landet udvinder desuden kul og ikke mindst uran. Derudover er Kasakhstan kendt for husdyrhold og landbrug, men har også en betydningsfuld industri.

Sovjetunionen har særligt udnyttet landets øde steppeområder til at etablering af atomforsøgsanlæg og rumfartsbaser. Området Semipalatinsk (i dag Semey) blev i sovjetæraen anvendt til atomforsøg, hvilket resulterede i radioaktiv forurening i store områder og grundvandet, hvor lokale kasakher blev udsat for skadelig stråling. Der anslås for at være gennemført cirka 456 atomforsøg i perioden mellem 1949 til 1991 på et areal på 18.000 km2.

Rumfartbasen Bajkonur blev etableret i 1955 af Sovjetunionen med det oprindelige formål at teste interkontinentale ballistiske missiler, som over tid udviklede sig til at facilitere rumeksperimenter. De historiske opsendelser som Sputnik 1 i 1957 og rumflyvning med Jurij Gagarin i 1961 fandt sted i Bajkonur. Rumfartbasen ligger på et lukket areal med cirka 7,000 km2, der har en størrelse med Sjælland. Basen ejes i dag af Kasakhstan, men lejes af Rusland frem til 2050.

• Læs mere om Kasakhstans geografi, Syvflodslandet, Balkhasjsøen, Bukhtarma Resevoir, Altaj, Bajkonur, Sputnik og Jurij Gagarin.

Kasakhstans demografi er præget af mangfoldighed. Under Sovjetunionen blev landets demografi ændret gevaldigt, hvor bl.a. kasakherne var udsat for undertrykkelse, assimileringspolitik og ikke mindst for en række hungersnød i forbindelse med den tvungne kollektivisering af landbruget. Særligt hungersnøden fra 1930 til 1933 reducerede den kasakhiske befolkning med cirka 40 %, hvor over en million mennesker mistede livet. Derudover havde mange kasakhere forladt landet og flyttede til nabolandene. I løbet af 1950’erne og 1960’er blev russere og andre folk bosat i landet. Da Kasakhstan blev en selvstændighed republik i 1991, udgjorde kasakherne 40 % af befolkning, mens etniske russere udgjorde 38 %. Herefter begyndte ikke muslimske minoriteter at forlade landet, mens regeringen startede en repatrieringskampagne i gang, hvor en million kasakhere vendte hjem, hvilket kom til at have en afgørende betydning for demografien. I dag er 71 % af landets befolkning kasakhere og lidt over 15 % russere. Derfor er der i dag to almene betegnelser i Kasakhstan, kasakhere, der fremhæver den kasakhiske etnicitet, mens kasakhstanere fremhæver medborger- og statsborgerskabet.

Regeringen forsøger at mindske den økonomiske afhængighed af olie og gas, mens industrier som minedrift, landbrug, husdyrhold og teknologi bliver fremmet som led i denne bestræbelse. Kasakhstan har et tæt økonomisk samarbejde og afhængighed til Rusland, hvor landet eksporterer varer gennem Rusland og ud til resten af verden via Sortehavet. De seneste års lave oliepriser og sanktioner mod Rusland har også påvirket økonomien i Kasakhstan. Derfor har landet investereret i infrastrukturprojekter som veje, jernbaner og energianlæg, som en del af bestræbelser på at støtte økonomisk vækst og regional forbindelse. Kasakhstan positionerer nemlig sig på det transkontinentale transportmarked i den internationale scene. Landet er et knudepunkt og fungerer som et transitland mht. logistik og transport. Kasakhstan er derfor et vigtigt bindeled mellem forskellige markeder. I de seneste år er Kasakhstan begyndt at pleje multilaterale relationer med de øvrige tyrkisktalende lande gennem Organisationen for Tyrkiske Lande.

Kasakhstan har et autoritært præsidentielstyre, hvor flertalsdemokratiet er udfordret. Kasakhstans myndigheder slår regelmæssig ned på oppositionen og kritiske medier. Senest i 2022 har der været protester og demonstrationer, der udviklede sig til voldsomme regeringskritiske optøjer, der varede lidt over en uge. Kasakhiske styrker havde svært ved at kontrollere urolighederne, hvorefter Den Kollektive Sikkerhedspagt blev hidkaldt til at understøtte sikkerheden.

• Læs mere om Kasakhstans befolkning og Kasakhstans forfatning.

Kasakhstan præges både af den kasakhiske nomadekultur og arven fra Sovjetunionen med den russiskdominerede kultur. Hos nogle indbyggere dyrkes begge kulturer i harmoni, mens der hos andre er tale om et bevidst valg og fravalg. Mange etniske kasakher føler sig knyttet til russisk kultur og taler russisk til hverdag, mens de traditionelle kasakhers kultur er dybt forankret i Kasakhstans nomadiske arv.

Dombyra er kasakhernes nationalinstrument. I 2012 opstod en flashmob-bevægelse ”Dombyra party” på Facebook, hvor unge kasakhere mødtes rundt i verden for at spille dombyra sammen. I 2018 blev den første søndag i juli måned udråbt til ’national dombyra-dag’ via et dekret af den daværende præsident Nursultan Nazarbayev, som også selv spiller dombyra. Derfor har dombyra en særlig plads i den kasakhiske selvforståelse. I Kasakhstan har flere nyere musikgrupper opnået international berømmelse ved at kombinere traditionel kasakhisk folkemusik med vestlig musik, hvor dombyraen har en central plads.

Kasakhernes nationalret er beshbarmak, der består af stykker af lamme- eller hestekød kogt sammen med nudler. Retten har sit eget serveringsritual. Den gærede hoppemælk kumys og yoghurtdrikken ayran er nationaldrikke. Hesten har en central plads i kasakhisk kultur, og på steppen lærer kasakher at ride på hest i en tidlig alder. Derfor har kasakherne en række traditionelle hestesportsgrene. Af moderne sportsgrene er fodbold den mest populære, og landet er begyndt at investere i den.

I Kasakhstan er der 11 års gratis og obligatorisk skolegang. Grundskolen er ni år og gymnasiet tager tre år, mens erhvervsskolerne varierer mellem to til fire år. De kasakhiske myndigheder har bygget mange uddannelsesinstitutioner til højere uddannelse. En bacheloruddannelse tager fire år. Uddannelsespolitikken er flersproget, hvor undervisningen foregår enten på kasakhisk eller russisk, men det er også muligt at få undervisning på andre minoritetssprog. Det er også fremhævet i Kasakhstans forfatning, at alle skal have ret til at dyrke sit modersmål og kultur samt frit at vælge sit uddannelsessprog.

I Kasakhstan findes et særligt stipendium, bolashak 'fremtid', målrettet dygtige studerende. Stipendiet blev grundlagt af Nursultan Nazarbayev og har til formål at finansiere de studerendes kandidatudannelse eller ph.d. i udvalgte og privilegerede universiteter rundt om i verden med den fordring, at de skal vende tilbage til hjemlandet for at arbejde i Kasakhstans udvalgte sektorer og dermed bidrage til den kasakhiske økonomi i mindst fem år.

• Læs mere om Kasakhstans litteratur og uddannelse i Kasakhstan.

Kasakhstans officielle sprogpolitik fremhæves i landets forfatning, hvor kasakhisk betegnes som det nationale statssprog, mens russisk er officielt sprog, der bruges jævnsides med kasakhisk af de offentlige myndigheder. Ca. 15 % af befolkningen består af etniske russere, men antallet af russisktalende er langt højere, da mange etniske kasakher enten ikke behersker kasakhisk eller foretrækker at tale russisk. Efter uafhængigheden fra Sovjetunionen har den kasakhiske regering gradvist styrket udbredelsen og udviklingen af det kasakhiske sprog gennem forskellige politiske udspil. I forfatningen står der bl.a., at det er et af krav, at landets præsident kan tale statssproget, dvs. kasakhisk, flydende. Samtidig forsøger regeringen gradvist at begrænse det russiske sprogs indflydelse. Det seneste udspil blev vedtaget i 2017, hvor den daværende præsident Nursultan Nazarbayev med et dekret besluttede et alfabetskifte fra det kyrilliske til det latinske alfabet, som gradvist vil blive implementeret frem mod 2031.

Kasakhisk tilhører den tyrkiske sprogfamilie, nærmere bestemt de nordvestlige eller kiptjakiske sprog, og er tættest beslægtet med kirgisisk, karakalpakisk og nogajisk.

Kasakhstan har over 200.000 indbyggere, der består af andre tyrkisktalende folk, som fx taler meskhetisk, uighurisk, usbekisk, kirgisisk, aserbajdsjansk, tatarisk o. lign. Derudover består Kasakhstans befolkning også af borgere med tysk og ukrainsk modersmål, hvilket også er et levn fra den sovjetiske fortid, hvor mange blev deporteret til området under Josef Stalin, da de største gulag-lejre lå i Kasakhstan, hvilket kan anskues i befolkningssammensætningen.

• Læs mere om sprog i Kasakhstan, kasakhisk, karakalpakisk og nogajisk.

Danmark fik sit første officielle statsbesøg fra Kasakhstan i 2000, hvor Nazarbayev mødtes med Dronning Margrethe og den daværende statsminister Poul Nyrup. Hverken Danmark eller Kasakhstan har ambassader hos hinanden. Derfor er diplomatiske forhold ofte sket indirekte gennem internationale organisationer og samarbejdsorganer. Danmark har investeret i den kasakhiske økonomi inden for industri, energi, råstoffer, lægemidler m.m., men landene samarbejder også inden for landbrug i Kasakhstan, hvor Danmark også har en rådgivende rolle.

Særligt efter Ruslands krig mod Ukraine er flere danske studerende fra bl.a. Østeuropastudier begyndt at foretrække et studieophold i Kasakhstan som et russisktalende alternativ til Rusland.

Sportsligt har Danmark mødt Kasakhstan i forskellige sportsgrene, men oftest i fodbold, hvor landene mødt hinanden i elimineringsgrupper til både VM i 2006 og 2018 og i EM i 2023. I seneste elimineringskamp i 2023 vandt Kasakhstan til stor overraskelse første kamp over Danmark. I første halvleg var Danmark foran med 0-2, men i anden halvleg gjorde Kasakhstan et comeback og vandt 3-2 på hjemmebane i Astana. Danmark vandt revanchekampen med 3-1 i København.

Inden for cykelsport findes det statsejede Astana Qazaqstan Team, hvor danske Michael Mørkøv og Anthon Charmig er cykelryttere hos. Tidligere har Jakob Fuglsang og Jonas Gregaard også cyklet for det kasakhiske hold.

• Læs mere om Danmark, Michael Mørkøv, Anthon Charmig, Jakob Fuglsang og Jonas Gregaard.

• Centralasien