Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kasakhstan (Geografi)

Oprindelige forfattere BKle og LP-H Seneste forfatter Redaktionen

Langt størstedelen af det enorme areal udgøres af tørre sletter, buskstepper og græsstepper med Ustjurtørkenen i den midterste, tørreste del. I en bred grænseregion mod nord og vest er nedbøren større, og jorden frugtbar. Længst mod syd findes kunstvandede områder ved floden Syr Darja og mod sydøst et område med høje bjerge (Alatau) syd og øst for den tidligere hovedstad Almaty. En stor del af Det Kaspiske Hav ligger i Kasakhstan ligesom de store søer Aral og Balkhasj.

Befolkning

Kasakhstan er med sine talrige befolkningsgrupper af forskellig oprindelse en multietnisk stat. De antalsmæssigt dominerende grupper er kasakhere og russere; nogle mindre grupper udgøres af ukrainere, usbekere, tyskere, tatarer og hviderussere. Dertil kommer en lang række mindre folkeslag. Befolkningstallet faldt i perioden 1989-99 med 1,5 mio. på grund af emigration af især russere og tyskere, men siden 2002 er det igen øget og nærmede sig 15 mio. i 2005. Befolkningssammensætningen afspejler bl.a. landets historie. Allerede fra 1700-t. slog grupper af russiske kosakbønder sig ned på de frugtbare sletter mod vest og nord, og efter den endelige erobring af Centralasien bosatte russiske soldater sig i området syd for Balkhasj, Syvflodslandet. Under den store tvangskollektivisering i Sovjettiden blev mange kulakker tvangsflyttet til Kasakhstan, og under 2. Verdenskrig blev både virksomheder og arbejdere evakueret hertil. I denne periode blev også volgatyskere forvist hertil, og i 1950'erne var der stor tilflytning af unge russere og andre sovjetborgere til kampagnerne med opdyrkning af "jomfruelig jord" på de nordlige sletter. Desuden har råstofudvinding og nyetableret industri siden 1930'erne tiltrukket russiske specialarbejdere og teknikere. Også den kasakhiske befolkningsgruppe berørtes af tilhørsforholdet til Rusland. Nedkæmpelsen af en opstand i 1916 medførte, at flere stammer flygtede til Kina, og da nomadebefolkningen i 1930'erne blev tvunget til bofasthed og kollektivisering af kvægflokkene, indtraf en stor nedgang i kvægbestanden og en deraf følgende hungerkatastrofe. Igen flygtede mange til Kina og Mongoliet; mellem 1926 og 1939 steg befolkningstallet ikke, og kasakherne kom i mindretal i landet. Først i 1989 blev de atter den største etniske gruppe, bl.a. pga. russisk udvandring, som er steget efter selvstændigheden.

Erhverv

Kasakhstan har store reserver af en lang række råstoffer, kul, olie, naturgas, jern, mangan, nikkel, kobber, guld m.m. Mange byer er skudt op omkring miner. Et kendt eksempel er Karaganda, der blev anlagt under Sovjetunionens 1. femårsplan midt i landets store centrale kulfelt og nu er en stor industriby og Kasakhstans næststørste by. Byens vandforsyning sikres af en 500 km lang vandledning fra Pavlodar ved floden Irtysj.

Annonce

De vigtigste olie- og gasfelter ligger ved og i Det Kaspiske Hav. Produktionen af olie nåede i 2003 og 2004 op på 1 mio. tønder pr. dag, hvilket først og fremmest skyldes udenlandske investorer, der står for 85% af produktionen; siden 1991 har flere udenlandske selskaber investeret her, bl.a. er ChevronTexaco aktiv i joint venture-selskabet Tengizchevroil. Størstedelen af eksporten sker gennem russiske pipelines, men i december 2005 åbnedes en oliepipeline til Kina.

Store dele af landets råstoffer eksporteres, men de danner også grundlag for en varieret indenlandsk industri, bl.a. sværindustri. En del af virksomhederne er videreudviklet fra de fabrikker, som under 2. Verdenskrig af militære grunde blev evakueret hertil. En del af letindustrien forarbejder lokale landbrugsprodukter, uld, bomuld, tobak, læder og fødevarer.

Elproduktionen er især baseret på de rige kulforekomster. Enkelte, men meget store vandkraftværker findes ved floderne Syr Darja, Ili og Irtysj (med et af verdens største reservoirer, Bukhtarma). Ved Det Kaspiske Hav findes et mindre kernekraftværk.

Landbrug

Med de store nyopdyrkninger har landet siden 1950'erne været eksportør af korn. 30 mio. ha er opdyrket; det er kun 9% af det samlede areal, men et meget stort område i forhold til befolkningstallet. Store arealer dyrkes ekstensivt i enorme bedrifter, de tidligere sovkhoser. Langt større områder ligger som græsgange til det store husdyrhold med både malke- og slagtekvæg og får. I det kunstvandede landbrug mod syd dyrkes bl.a. bomuld, ris og tobak. Uanset vedtagelsen af en jordlov i 2003 er der ikke kommet rigtig gang i privatiseringen.

Læs mere om Kasakhstan.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birger Kledal, Lars Peder Poulsen-Hansen: Kasakhstan (Geografi) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=104621