Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Georgien

Oprindelige forfattere AVC og LP-H Seneste forfatter Redaktionen

Georgien, Grusien, russ. Gruzija, republik øst for Sortehavet beliggende i de centrale og vestlige dele af Transkaukasien. Under Georgien hører formelt tre autonome områder, Adsjarien, Abkhasien og Sydossetien, men de to sidstnævnte har erklæret sig uafhængige.

Georgien er et ældgammelt kulturområde med mindst 5000 års landbrugshistorie. Det blev i begyndelsen af 1800-t. opslugt af Rusland, indgik i Sovjetunionen og blev atter selvstændigt ved ophævelsen af USSR i 1991. Oldtidens grækere kaldte landet Iberia; georgierne betegner sig selv kartvel efter stamfaderen Kartlos. Oftest betragtes Kaukasus som Europas sydgrænse, og Georgien ligger således i Asien, men de politiske og økonomiske forbindelser med Europa er blevet tættere siden 1991 og prioriteres højt i den nye stat.

Georgien (Landefakta)
25632661.601.png25657919.601.png
Dansk navnGeorgien
Lokalt navnSakartvelos Respublika
Engelsk navnGeorgia
Uafhængighed1991
RegeringsformRepublik
Areal69.700 km2
Indbyggertal (2007)4.660.000
HovedstadTbilisi
Sproggeorgisk (off.), armensk, russisk, aserbajdsjansk, andre
Befolkninggeorgiere 84%, armeniere 6%, russere 1,5%, azerier 6,5%, andre 2%
Religiongeorgisk ortodokse 65%, muslimer 11%, russisk ortodokse 10%, armensk kristne 8%, andre 6%
Møntenhedlari
MøntkodeGEK
Nationalitetsmærke til bilerGE
Nationalitetsmærke til fly4L
Internetdomænenavn.ge
BNP pr. indb. (2007)971 $
Middellevetid (2007)mænd 67 år, kvinder 75 år
Indeks for levevilkår (HDI, 2007)0,743
Indeks for levevilkår (position)97

Nationalflag

Det georgiske "femkorsflag" indførtes i 2004. Læs mere om Georgiens nationalflag.

Annonce

Geografi

Georgien har en overdådig og afvekslende natur. Landets nordlige del er præget af Store Kaukasus' sneklædte tinder og sydvendte bjergskråninger. Læs mere om Georgiens geografi.

Sprog

Det officielle sprog er georgisk. Læs mere om Georgiens sprog.

Forfatning

Republikkens forfatning er fra 1995. Læs mere om Georgiens forfatning.

Uddannelse

Uddannelse er offentlig og gratis. Læs mere om Georgiens uddannelsessystem.

Massemedier

I Sovjettiden fandtes kun få massemedier, der alle var officielle, men under glasnost steg antallet af trykte medier til 149 (1989). Læs mere om Georgiens massemedier.

Religion

Georgien antog kristendommen i begyndelsen af 300-tallet. Læs mere om Georgiens religion.

Litteratur

Årtusinders mundtlige overleveringer af eventyr, legender og heroiske sange er grundlaget for nationens poetiske rigdom. Læs mere om Georgiens litteratur.

Historie

De første spor af mennesker i Georgien går tilbage til den tidlige stenalder. Læs mere om Georgiens historie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aksel V. Carlsen, Lars Peder Poulsen-Hansen: Georgien i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=83396