Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Georgien (Geografi)

Oprindelige forfattere AVC og LP-H Seneste forfatter Redaktionen

Georgien har en overdådig og afvekslende natur. Landets nordlige del er præget af Store Kaukasus' sneklædte tinder og sydvendte bjergskråninger. Højeste punkt er Kazbek (5047 m). Mod syd ligger Lille Kaukasus, hvis lavere bjergkæder fortsætter ind i Tyrkiet og Armenien. Herimellem ligger frugtbare, tætbefolkede dallandskaber og kystsletter ud mod Sortehavet.

Ca. 40% af det bjergrige land er dækket af tæt og varieret nåle- og løvskov. Kaukasus beskytter landet mod kulden fra nord, og i lavlandet er der subtropisk klima med store nedbørsmængder (1000-2800 mm om året). De vestlige dele af bjergene får også meget nedbør, og vintrene er meget snerige. Især på nordvendte bjergsider når sneen ikke at smelte bort om sommeren, og landet har et stort antal små gletschere. Mod øst bliver klimaet mere kontinentalt og tørt.

Autonome områder
areal (km2)indb.1990; undtagen Adsjarien (2002).hovedstadetniske grupper
Abkhasien8600538.000Sukhumigeorgiere, abkhasere, armeniere, russere
Adsjarien3000376.000Batumigeorgiere, adsjarere, russere, grækere
Sydossetien3900100.000Tskhinvaliossetere, georgiere

Befolkning

Folketællingen i 2002 viste, at befolkningstallet var faldet fra 5,5 mio. i 1989 til 4,4 mio. eller ca. 20%. Faldet skyldes dalende fødselshyppighed, stor migration og det forhold, at folketællingen ikke kunne gennemføres i udbryderregionerne Abkhasien og Sydossetien. Også befolkningens sammensætning var stærkt ændret, idet andelen af georgiere var vokset fra 70% til 84%, mens andelen af russere var dalet fra 6% til 1,5%; der var næsten ingen abkhasere og ossetere tilbage, og andelen af armeniere og azerier var næsten uændret på hhv. 6% og 6,5%. De tre autonome områder er dannet på basis af de etniske grupper adsjarere, abkhasere og ossetere. Her og i landet som helhed har der siden Sovjetunionens opløsning været politiske og etniske spændinger, som bl.a. har medført betydelige folkevandringer dels internt i Transkaukasien, dels i forhold til Rusland.

Annonce

Befolkningen er meget ujævnt fordelt; bjergene og de østlige stepper er tyndt befolkede. To tredjedele bor i byerne; hovedstaden Tbilisi rummer alene en fjerdedel af befolkningen.

Erhverv

Landbrug har gode betingelser i de lavtliggende subtropiske områder med rigelig nedbør, og Georgien er et gammelt landbrugsland. Landbrugssektoren er under privatisering, idet 25% af den opdyrkede jord er på private hænder, og 30% er forpagtet; den beskæftiger over en tredjedel af arbejdsstyrken, og dens andel af BNP er 16% (2004). Dyrkningen er intensiv og alsidig. I Sovjettiden leverede landet subtropiske produkter til hele unionen, bl.a. citrusfrugter, tobak, bomuld og majs. På bjergskråningerne er der store arealer med te, og den traditionsrige vinavl fortsætter. Sydøst for Tbilisi kunstvandes store områder fra floden Kura; her dyrkes bl.a. vin, frugt og sukkerroer. Skovbruget er betydeligt og leverer tømmer af bl.a. eukalyptus og bambus til fremstilling af møbler og papir.

Minedriften er alsidig; Georgien har store manganforekomster, men produktionen er mindsket siden 1992. Små oliefelter findes ved Sortehavet, og havnebyen Batumi med olieraffinaderi er terminal for den transkaukasiske olierørledning fra de store felter i Aserbajdsjan. Ud over Tbilisi er Kutaisi og Rustavi vigtige industricentre; her og andre steder er der alvorlige miljøproblemer i forbindelse med minedrift og industri.

Den kraftige nedbør i bjergene udnyttes i flere vandkraftværker på floderne, men landet er til dels afhængigt af energiimport fra Rusland og Aserbajdsjan. Den økonomiske krise i landet afspejles bl.a. i faldende elproduktion og energiimport.

Turisme. Med de mange naturparker, badesteder og kurbyer var Georgien i Sovjettiden et yndet turistområde, ikke mindst den subtropiske Sortehavskyst. Efter Sovjetunionens opløsning og under indtryk af de urolige forhold i landet er turistbranchen i krise.

Læs mere om Georgien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aksel V. Carlsen, Lars Peder Poulsen-Hansen: Georgien (Geografi) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=83398