Vysotsk, indtil 1948 Trångsund, russisk havneby på øen Vysotskij (navn efter en heltedekoreret maskingeværskytte) i Den Finske Bugt; 1244 indb. (2010). Byen ligger 12 km SV for Vyborg, hvortil der er togforbindelse. Den sømilitære forpost Trongzund blev anlagt under Peter 1. den Store i begyndelsen af 1700-t. 1918-40 var den finsk med navnet Uuras.