Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vorkuta

Oprindelige forfattere BKle og LP-H Seneste forfatter Redaktionen

Vorkuta, by i republikken Komi i det nordlige Rusland nær Uralbjergene; 84.900 indb. (2010). Byen ligger nord for polarcirklen og centralt i det store Petjora-kulbækken. Den blev anlagt fra 1931, da udnyttelsen af kullejerne påbegyndtes.

Både byen og den over 1000 km lange jernbane dertil blev anlagt af GULag-straffefanger under ekstremt primitive arbejdsforhold og barske klimaforhold. Vorkuta fik bystatus i 1943, men var til midten af 1950'erne centrum i Komis udbredte og berygtede tvangsarbejds-lejrsystem. I juli 1953 fandt der en fangeopstand sted i Vorkuta-lejrene. Den indledtes som en strejke, men endte med en brutal nedskydning, hvor mindst 42 omkom. Vorkutas GULag-lejre blev lukket i 1962.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birger Kledal, Lars Peder Poulsen-Hansen: Vorkuta i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=181188