Tjernjakhovsk, indtil 1946 Insterburg, russisk by i Kaliningradområdet; 40.500 indb. (2010). Byen ligger ved den sejlbare flod Pregolja og har forskellige letindustrier. En skolebygning fra 1825, bygget efter plan af pædagogen Pestalozzi, er bevaret.