Tjeboksary, Sjupasjkar, hovedstad i Tjuvasjien i Den Russiske Føderation; 453.600 indb. (2010). Byen ligger ved Volga 600 km øst for Moskva og er en stor industriby og tjuvasjisk kulturcenter med bl.a. det tjuvasjiske Videnskabernes Akademi, universitet, flere teatre, symfoniorkester og museer (mindestuer for revolutionshelten Tjapajev).

Byen er kendt fra 1400-t. og kom under Moskvastaten i 1551. I 1600- og 1700-t. var byen stabelplads og vigtigt handelscentrum. Den var berømt for sin rigdom af kirker, hvoraf flere er bevaret. Bag vandkraftværket fra 1982 ligger det 2190 km2 store Tjeboksary-reservoir.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig