Rybinsk, 1946-57 Sjtjerbakov, 1984-89 Andropov, by ved Volga 250 km nord for Moskva; 200.800 indb. (2010). Byen har en betydelig flodhavn, og via floder og kanaler er der forbindelse til Moskva og Sankt Petersborg. De ældre kvarterer stammer fra begyndelsen af 1800-t., da den udviklede sig til den vigtigste handelsby ved Volgas øvre løb. Her er der brede, lige gader med bygninger i klassisk stil, bl.a. børsen fra 1806, der nu tjener som flodterminal, og Spaso-Preobrazjenskij-katedralen (1838-51).

1941-47 opførtes over Volga en dæmning med vandkraftværk og det 4560 km2 store Rybinsk-reservoir. Ved opførelsen var det et af verdens største vandkraftanlæg.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig