Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rostov

Oprindelige forfattere AVC og LP-H Seneste forfatter Redaktionen

Rostov, to byer i Europæisk Rusland:

Rostov-na-Donu

ligger i den sydlige del 45 km fra Dons udmunding i Asovske Hav; 1,09 mio. indb. (2010). Den er trafikknudepunkt med flodhavn og industriby, kendt for fremstilling af landbrugsmaskiner, lokomotiver, kuglelejer og elektronik.

Byen blev grdl. 1749 som toldsted; den blev stærkt ødelagt under 2. Verdenskrig og genopbygget efter 1944.

Annonce

Rostov Velikij

ligger NØ for Moskva ved jernbanen til Jaroslavl; 31.800 indb. (2010). Den blev grdl. 862 og var i middelalderen et af Ruslands politiske centre. Mange betydningsfulde bygninger, verdslige og gejstlige, er bevaret.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aksel V. Carlsen, Lars Peder Poulsen-Hansen: Rostov i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=152781