Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Perm

Oprindelige forfattere LP-H og M-LMa Seneste forfatter Redaktionen

Perm, 1940-57 Molotov, hovedstad i Permregionen i Rusland; 1,0 mio. indb. (2010). Byen ligger på Uralbjergenes vestlige skråning ved Volgabifloden Kama; den er en vigtig industriby med bl.a. metal-, maskin- og træindustri foruden olieraffinaderier og kemisk industri.

Perm blev grundlagt 1723 og var i kejsertiden en vigtig handelsby. Under Stalin udviklede byen sig bl.a. til et administrativt centrum for GULag-systemet. Uden for byen lå de berygtede tvangsarbejdslejre; nu bruges nogle af dem som flygtningeforlægninger. Lejren Perm-36 er som den eneste helt bevarede fangelejr fra Stalintiden indrettet som GULag-museum.

Perm er et af Ruslands kulturelle centre med videnskabsakademi, universitet, flere teatre, egen opera og en berømt ballet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Peder Poulsen-Hansen, Märta-Lisa Magnusson: Perm i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=140825