Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kaliningrad

Oprindelige forfattere JJoeJ, LP-H og TP Seneste forfatter Redaktionen

Kaliningrad.

Kaliningrad.

Kaliningrad, indtil 1946 Königsberg, administrativt center i den russiske Kaliningradregion, der ligger som en enklave mellem Litauen og Polen; 431.500 indb. i byen og 941.900 i regionen (2010). Før 1991 var Kaliningrad hovedkvarter for den sovjetiske Østersøflåde og præget af et omfattende militærindustrielt kompleks. Havnen, der er isfri hele året, var også hjemsted for en stor trawlerflåde til højsøfiskeri; regionen stod for ca. 10% af Sovjetunionens fiskeri. Efter Sovjetunionens opløsning er de militære aktiviteter trappet ned. Kaliningrad havde, ligesom det øvrige Rusland, en økonomisk tilbagegangsperiode i 1990'erne, men er nu det område i Rusland med størst økonomisk vækst. Byen har en omfattende produktion af bl.a. tv-apparater og biler.

Kaliningrad er opkaldt efter efter den sovjetiske politiker Mikhail Kalinin.

I 1996 blev regionen gjort til en særlig økonomisk zone med skattelettelser for derved at tiltrække udenlandsk kapital. Moskvaregeringen har dog ikke villet oprette den egentlige økonomiske frizone, "Jantar", som der lokalt har været ønsker om. Navnet Jantar (russ. 'rav') refererer til, at regionen menes at besidde 80% af verdens rav. Siden 1991 har Kaliningrad været åben for turister og erhvervsfolk udefra, og på de internationale hoteller er tysk hovedsproget, som det var det i hele området frem til 1945.

Byens centrum blev stærkt ødelagt af britiske luftbombardementer i august 1944 og igen under det tre måneder lange slag om byen kort før krigens ophør. De dengang ca. 300.000 indbyggere flygtede eller blev fordrevet, og byen har nu under 1% tyske indbyggere. Byens centrale dele er præget af Sovjetarkitekturen, bl.a. Sovjetternes Hus, en mastodontbygning, der aldrig blev færdigbygget og nu forfalder. I byens udkant kan man finde villakvarterer fra den tyske tid.

Annonce

Universitetet fra 1544 er blandt Nordeuropas ældste. Endvidere findes der bl.a. en fiskeriteknologisk højskole.

Det diskuteres at ændre byens navn enten til det oprindelige Königsberg eller til Kantgrad; det sidste efter filosoffen Immanuel Kant, som levede i byen og nu ligger begravet i den gamle katedral.

Historie

Kaliningrad opstod på grundlag af tre adskilte byer, Altstadt, Löbenicht og Kneiphof. Sidstnævnte lå på en ø i Pregelfloden og var oprindelig vokset op omkring den borg, som de tyske riddere anlagde i 1255. I 1724 forenedes de tre byer til en. På kobberstikket af Königsberg fra ca. 1750 ses bl.a. domkirken, der blev påbegyndt 1333 og rummer gravmæler over Den Tyske Ordens stormestre, preussiske hertuger og filosoffen Kant.

Kaliningrad opstod på grundlag af tre adskilte byer, Altstadt, Löbenicht og Kneiphof. Sidstnævnte lå på en ø i Pregelfloden og var oprindelig vokset op omkring den borg, som de tyske riddere anlagde i 1255. I 1724 forenedes de tre byer til en. På kobberstikket af Königsberg fra ca. 1750 ses bl.a. domkirken, der blev påbegyndt 1333 og rummer gravmæler over Den Tyske Ordens stormestre, preussiske hertuger og filosoffen Kant.

Byen og det omliggende land har haft en betydelig plads i preussisk selvbevidsthed og tyskhedens udvikling. Byen grundlagdes i 1255 af de tyske ordensriddere som militært støttepunkt ved floden Pregels (Pregoljas) udløb. Den Tyske Ordenshøjmestre og de preussiske hertuger blev begravet i domkirken, påbegyndt 1333.

Byen var i 1500-t. et af Reformationens udgangspunkter og blev med universitetets grundlæggelse i 1544 det åndelige midtpunkt i hertugdømmet Preussen. I 1701 lod Frederik 1. sig her krone til konge af Preussen, og Königsberg blev hovedstad i provinsen Østpreussen. Byen var 1758-62 under Den Preussiske Syvårskrig besat af russiske tropper. I april 1945 blev den besat af sovjetiske styrker, og på Potsdamkonferencen juli-august samme år blev det besluttet, at by og område skulle indgå som region (oblast) i Den Russiske Sovjetrepublik.

Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 fortsatte regionen som en administrativ del af Den Russiske Føderation. Da Polen og Litauen blev medlemmer af EU og deltagere i Schengensamarbejdet, skabte det vanskeligheder for indbyggerne i regionen. Ligesom andre russiske statsborgere kunne de nu ikke længere rejse uhindret frem og tilbage mellem eksklaven og det øvrige Rusland gennem Litauen uden visum, og under Danmarks EU-formandskab i 2002 forhandledes en aftale på plads mellem EU og Rusland om forenklede rejsedokumenter for russere på transit gennem Litauen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens-Jørgen Jensen, Lars Peder Poulsen-Hansen, Thomas Petersen: Kaliningrad i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=103236