Engels, indtil 1931 Pokrovsk, russisk by ved Volga over for byen Saratov, hvortil der er broforbindelse; 202.400 indb. (2010). Byens industri fremstiller bl.a. trolleybusser og kølebiler, og der er jern- og metal- samt kemisk industri. Byen har navn efter Friedrich Engels og var fra 1924 hovedstad i den volgatyske autonome republik, indtil denne blev ophævet i 1941 og mange af indbyggerne deporteret østpå.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.