Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Elista

Oprindelige forfattere LP-H og M-LMa Seneste forfatter Redaktionen

Elista, hovedstad i republikken Kalmykien i Den Russiske Føderation NV for Det Kaspiske Hav; 103.700 indb. (2010). Byen blev grdl. 1865 og blev i 1930 hovedstad i Det Kalmykiske Autonome Område, oprettet 1920. I perioden 1944-57, da de buddhistiske kalmykker var deporteret til Sibirien, hed byen Stepnoj. Elista har universitet, teatre, museer og andre kulturinstitutioner; hertil kommer en ret alsidig industri. Under sovjetperioden blev byens buddhistiske templer og andre kultsteder ødelagt; de er nu blevet genopbygget. I 1992, 1998 og 2004 besøgte Dalai Lama byen og bidrog personligt til den buddhistiske renæssance.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Peder Poulsen-Hansen, Märta-Lisa Magnusson: Elista i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=69985