Jerevan
Republikpladsen i hjertet af Jerevan med regeringsbygningen i baggrunden.
Af .
Licens: CC BY 4.0
Jerevan
Operaen i Jerevan fra 1937.
Af .
Licens: CC BY 4.0
Jerevan
Monument, hvor der brænder en evig ild, tilegnet de 1,5 millioner ofre for tyrkernes folkedrab på armenierne i 1915. Monumentet befinder sig på bjerget Tsisernakerberd lige uden for Jerevan.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Jerevan er Armeniens hovedstad. Byen har 1,1 million indbyggere (2020). Den ligger ved en biflod til floden Araks og omgives af høje bjerge. På klare dage kan man fra Jerevan se armeniernes nationale symbol, Araratbjerget, som i dag ligger i det østlige Tyrkiet blot 50 km sydvest for byen.

Byens hjerte udgøres af Republikpladsen (tidl. Leninpladsen), der er omgivet af flere arkitektonisk interessante bygninger, bl.a. regeringsbygningen, Hotel Armenia, kunstmuseet og det historiske museum. Anden monumentalarkitektur er operaen fra 1937, Katogikekirken fra 1200-tallet, Zoravarkirken fra 1700-tallet og spritfabrikken, hvor den kendte armenske "cognac" fremstilles.

Matenadaran-museet på byens hovedgade, Mashdot (tidl. Leningaden), rummer en stor samling armenske, iranske, indiske, græske og romerske manuskripter og et institut for studiet af antikke manuskripter.

Byens undergrundsbane er fra Sovjettiden. Den blev beskadiget under det kraftige jordskælv i 1988, men er repareret og udvidet. På bjerget Tsisernakerberd lige uden for byen findes et monument, hvor der brænder en evig ild, tilegnet de 1,5 millioner ofre for tyrkernes folkedrab på armenierne i 1915.

Historie

Jerevan er en ældgammel by med arkæologiske spor tilbage til 783 f.v.t., da fæstningen Erevuni blev bygget af kong Argishti af Urartu. Byen lå centralt ved karavaneveje i det sydlige Kaukasus og blev udsat for gentagne angreb og belejringer fra romere, arabere, mongoler, tyrker og persere. I 1582 faldt byen til tyrkerne, i 1604 til perserne, og i 1827 blev den erobret af russerne. Efter at Sovjetmagten havde konsolideret sin magt i Armenien, blev Jerevan i 1921 hovedstad i Sovjetrepublikken Armenien og ved Sovjetunionens opløsning i 1991 i det selvstændige Armenien.

En industrielt præget produktion af håndknyttede tæpper, jerivan- eller erivantæpper, blev påbegyndt i 1900-tallet. Tæppernes mønstre er inspireret af andre kaukasiske tæppers.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig