Dagestan.
Dagestan er den østligste af de russiske republikker i Nordkaukasus, én af Ruslands 83 regioner; 50.300 km2, 2,91 mio. indbyggere (2010). Hovedstaden er Makhatjkala.
Dagestan omfatter den østlige del af Store Kaukasus (højeste punkt 4466 m) og bjergkædens nordskråning samt lavlandet ud mod Det Kaspiske Hav, herunder den store Nogajsteppe mod nord.
Befolkningen i Dagestan er etnisk set uhyre sammensat med ca. 30 forskellige folkeslag. Den største gruppe er avarerne (29 procent), som dominerer det politiske og økonomiske liv; hertil kommer bl.a. darginere (17 procent), kumykker (14 procent) og lezginer (14 procent). Kun 5 procent af befolkningen er etniske russere.
Dagestan har ti officielle sprog; de fleste er nordøstkaukasiske sprog, men der tales også tyrkiske sprog som bl.a. kumykisk og nogajisk. Små grupper taler varianter af det iranske sprog tati.
Den dominerende religion er islam. De fleste tilhører sunniretningen, men blandt bl.a. lezginerne og de tati-talende er mange shiitter. Sufisme har en stærk tradition i Dagestan, og efter perestrojka i 1980'erne og Sovjetstatens opløsning i 1991 oplevede sufi-broderskaberne en renæssance. Et ganske lille jødisk mindretal udgøres af de såkaldte bjergjøder.
Siden 1960 har lezginerne, som bor på begge sider af den russisk-aserbajdsjanske grænse, krævet oprettelse af en autonom republik. Disse krav blev styrket efter Sovjetunionens opløsning i 1991. Også kumykkerne, der bebor det centrale Dagestan, kræver en egen republik. Ved hjælp af en pragmatisk nationalitetspolitik er det indtil videre lykkedes den dagestanske ledelse at forhindre en opsplitning af republikken og at neutralisere de etniske modsætninger.
Dagestan er én af Ruslands førende vinregioner og fremstiller bl.a. brandy. Omkring halvdelen af befolkningen er tilknyttet landbruget, hvor der ud over vin er en betydelig kvæg- og fåreavl.
De få større byer har en del maskin-, metal- samt fødevareindustri. Herudover er Dagestan en fattig republik og stærkt afhængig af subsidier fra Moskva.
Naturressourcerne er få og omfatter bl.a. mindre olie- og naturgasreserver og vandkraft, bl.a. det store Tjirkajskaja-kraftværk med en kapacitet på 1000 MW. Olie- og gasproduktionen er lidt mindre end republikkens eget forbrug.
Hovedjernbanen fra Rusland til Baku går langs hele kysten og er rygraden i transportnettet.
Dagestan har aldrig udgjort en politisk enhed, men har gennem hele sin historie været underlagt skiftende erobrere. Kulturelt har den iranske, tyrkiske og russiske indflydelse haft varig betydning.
I 700-tallet blev Dagestan kortvarigt underlagt araberne, hvilket medførte den første berøring med islam. I perioden indtil mongolernes erobring i 1220'erne prægedes den politiske struktur i Dagestan af en række selvstændige bystater som fx Derbent i midten af 1000-tallet og et avarisk khanat fra slutningen af 1100-tallet. I 1400- og 1500-tallet trængte islam for alvor ind i Dagestan med en betydelig kulturel og økonomisk opblomstring til følge.
Den russiske indflydelse begyndte i slutningen af 1500-tallet i konkurrence med Iran og Tyrkiet. Peter 1. den Store erobrede i 1722 Dagestans kystområde med byen Derbent, men området blev atter afstået til Iran i 1735. Ved Gulistanfreden i 1813 blev Dagestan en del af Rusland. I perioden indtil ca. 1860 var den russiske tilstedeværelse imidlertid truet af de stadige angreb fra bjergboerne, bl.a. de dagestanske avarer. Den russiske politiske og kulturelle indflydelse blev først følelig, da bjergboerne omkring 1900 begyndte at arbejde i Bakus og Groznyjs olieindustrier.
I januar 1921 oprettedes omkring havnebyen Makhatjkala Den Dagestanske Autonome Sovjetrepublik som en del af RSFSR (Den Russiske Sovjetrepublik). På trods af sovjetisering og russisk indflydelse er Dagestan fortsat præget af en konservativ form for islam og af sufibroderskaber.
I 1991 ændredes navnet til Republikken Dagestan. I 2006 blev republikkens leder siden slutningen af 1980’erne, formanden for Dagestans Statsråd Magomedali Magomedov (f. 1930), der var den eneste ikkefolkevalgte regionale leder i Rusland, vraget af præsident Putin kort før sin embedsperiodes udløb. I hans sted udpegede Putin den hidtidige formand for det dagestanske parlament, Mukhu Alijev (f. 1940), til leder med titel af præsident. I 2010 blev Magomedovs søn, Magomedsalam Magomedov (f. 1964) ny præsident.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.