Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tjuvasjien

Oprindelige forfattere ET-K, Kula, LP-H og TP Seneste forfatter Redaktionen

Tjuvasjien, republik i Den Russiske Føderation, en af landets 83 regioner, hovedsagelig beliggende på Volgas højre bred mellem bifloderne Sura og Svijaga; 18.300 km2, 1,25 mio. indb. (2010). Hovedstad: Tjeboksary. Landområderne på den højre bred er højland (175-225 m), der falder stejlt ned mod floden, gennemskåret af kløfter og slugter. Den venstre bred er sletteland med vådområder og tørvemoser. Klimaet har typisk fastlandspræg med varme somre og kolde vintre. 32% af arealet er skov, især fyr, el, birk, eg og lind. Her findes bl.a. bjørn, ulv og los.

68% af indbyggerne er tjuvasjer, men der bor også mange russere (27%) og tatarer (3%). I Sovjettiden opførtes flere varmekraftværker og et vandkraftværk ved Volga, der leverede energi til landets industrialisering.

Sprog

Tjuvasjisk, der tales af ca. 1,6 mio. (2002) i Tjuvasjien, andre dele af Den Russiske Føderation, Kasakhstan og Usbekistan, udgør sin egen gren af de tyrkiske sprog. Lydsystemet er enklere end i beslægtede sprog pga. indflydelse fra mari. Ordforrådet har lån fra bl.a. arabisk, persisk, mongolsk, tatarisk og russisk samt østlige finsk-ugriske sprog. Skriften blev etableret i begyndelsen af 1870'erne og er baseret på det kyrilliske alfabet.

Annonce

Historie

Tjuvasjerne fører deres historie tilbage til det bulgarrige, der 500-700 konsolideredes ved Volgas mellemste løb (se også volgabulgarer). I midten af 1200-t. kom området under Den Gyldne Horde og senere Kazankhanatet, samtidig med at islam fik en betydelig indflydelse. Med den russiske erobring i midten af 1500-t. fulgte en intensiv kristen mission, som gjorde, at store dele af den tjuvasiske befolkning i 1700- og 1800-t. formelt bekendte sig til ortodoksien. Det forhindrede dog ikke tjuvasjerne i flere gange og sammen med andre Volgafolk at gøre oprør mod den russiske ekspansion. I 1800-t. udvikledes nationalistiske bevægelser med pantyrkiske og panfinske træk. I 1920 oprettedes en tjuvasjisk autonom region, der i 1990 erklærede sig for en suveræn republik, der i 1925 blev en autonom republik i den russiske sovjetrepublik. Fra 1992 har den heddet Tjuvasjien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Thau-Knudsen, Erik Kulavig, Lars Peder Poulsen-Hansen, Thomas Petersen: Tjuvasjien i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=172636