Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tatarstan

Oprindelige forfattere BKle, FSpH og LP-H Seneste forfatter Redaktionen

Kazan, Tatarstan, Rusland Helikopterfabrik i Kazan / RuslandTAS09: TATARSTAN, RUSSIA. SEPTEMBER 8. At the assembly shop (in pic) of the

Kazan, Tatarstan, Rusland Helikopterfabrik i Kazan / RuslandTAS09: TATARSTAN, RUSSIA. SEPTEMBER 8. At the assembly shop (in pic) of the "Kazan Helicopter Plant". Russian helicopters MI-8/MI-17, well - known in many countries, are being assembled here. (Photo ITAR-TASS / Valery Bushukhin) 2003

Tatarstan, republik i Den Russiske Føderation i den østlige del af Europæisk Rusland, en af landets 83 regioner; 68.000 km2, 3,79 mio. indb. (2010). Landet er klart delt i tre dele af floden Volga med Kujbysjev-reservoiret og floden Kama med Nizjnekamsk-reservoiret. 53% af indbyggerne er tatarer, og 40% russere. Kazan ved Volga er republikkens hovedstad. De sydlige dele af republikken ligger i sortjordsområdet (chernozem), og området vest for Volga regnes for republikkens kornkammer. Bortset fra enkelte lave bakkedrag, især i SØ, er landskabet overalt fladt med løvskove og landbrug. Klimaet er tempereret fastlandsklima med kolde vintre og tørre, varme somre. Den sydøstlige del af Tatarstan har rige oliefelter, der har været udnyttet siden 2. Verdenskrig. Olieledningen Druzjba, der forsyner Østeuropa, udgår herfra. Virksomheder inden for udvinding, raffinering samt oliebaserede kemiske industrier ydede i 1990'erne omkring halvdelen af republikkens BNP. Republikken udvinder ca. 30 mio. ton olie om året eller 6,7% af den russiske produktion. Desuden producerer den passagerfly, bombefly, helikoptere og lastbiler. Tatarstan er en af Ruslands rigeste og mest udviklede regioner og som sådan bidragyder til det føderale budget.

Tatarstan har siden Sovjetunionens opløsning i 1991 stærkt markeret republikkens uafhængighed af den russiske centralmagt, en politik, der blev anerkendt ved en bemærkelsesværdig traktat om fordeling af kompetencer mellem Moskva og Tatarstan i 1994, den første og stadig mest vidtgående af sin art mellem en region og centralmagten; traktaten gav bl.a. Tatarstan fuld råderet over egne naturresurser. Republikkens rige resurser, den mangesidige og veludviklede industri og ikke mindst regeringens investeringsvenlige politik tiltrak i 1990'erne store, direkte investeringer fra USA og flere europæiske lande.

Historie

I 900-t. dannede protobulgarske stammer i området en egen stat, der bestod indtil 1200-t., da den blev indlemmet i mongolernes Gyldne Horde. Hordens senere sammenbrud førte i 1438 til en udskillelse af området, denne gang i form af Kazankhanatet. I den mellemliggende periode var protobulgarerne blevet enten fordrevet eller optaget i de nyankomnes rækker, og khanatet havde ved sin dannelse en stærk tatarisk dominans. I 1552 blev Kazankhanatet erobret af russiske styrker, og det regeredes herefter fra Rusland; i 1708 dannedes Kazanguvernementet, som bestod indtil Oktoberrevolutionen 1917. Efter revolutionen etablerede det sovjetiske styre i 1920 Den Tatariske Autonome Socialistiske Sovjetrepublik, der ved dannelsen af Sovjetunionen i 1922 blev en del af den russiske sovjetrepublik. Ved Sovjetunionens sammenbrud forblev republikken, nu benævnt Tatarstan, en del af Rusland, men kravet om løsrivelse fremsattes med nogen styrke. Tatarstan indtager i dag en fremtrædende rolle inden for Den Russiske Føderation.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birger Kledal, Flemming Splidsboel Hansen, Lars Peder Poulsen-Hansen: Tatarstan i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=170057